Lil Uzi Vert inviterer til virtuel koncert i næste uge

Lil Uzi Vert inviterer til virtuel koncert i næste uge
Lil Uzi Vert. (Foto: Christopher Polk/Getty Images.)

Lil Uzi Vert har annonceret en virtuel livekoncert, som – mod betaling – kan streames verden over 28. august.

Optrædenen bliver hans første efter udgivelsen af ‘Eternal Atake’ og deluxe-versionen ‘LUV vs. The World 2‘ fra marts måned. Tidligere i august var Lil Uzi Vert også at finde på numrene ‘Over Your Head’ og ‘Patek’ med autotune-kollegaen Future.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Live Nation og kommer til at finde sted klokken 00.00 dansk tid natten til den 28. august.

Billetter står til 15 amerikanske dollars – det vil sige, du skal af med lidt under 100 kr. for at sidde på første række til et show spækket med numre fra et af halvårets bedste udenlandske album.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af