Nattelivet får ikke lov at genåbne i august, fremgår det af en pressemeddelse fra Justitsministeriet.
Forhandlingerne om fase 4 af genåbningen af Danmark er netop afsluttet på Christiansborg, og Folketingets partier har indgået en aftale.
Frem for en genåbning i august, som det oprindeligt var planlagt, er det i stedet besluttet, at diskoteker og natklubber skal holdes lukket til og med 31. oktober.
Diskoteker og natklubber kan dog genåbne, hvis de “ændrer deres indretning og aktiviteter i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for restauranter, barer og lignende”, lyder det i aftalen, som kan læses i sin helhed HER.
Det sker i forlængelse af, at smittetrykket i Danmark har været på en generel opadgående kurve de seneste uger.