Da jeg taler i telefon med Sebastian Ayala Henriksen fra den elektroniske natklub Ved Siden Af, der ligger lige ved Rådhuspladsen, indkapsler han tidens problem i én sætning: »Vi lever af at samle mennesker, og det er lige præcis det, man ikke må«.
Men i virkeligheden er problemet måske endda endnu dybere end som så. For lige præcis natklubbens måde at samle folk på – ukontrolleret, tætpakket, mørkt, indendørs – er ikke bare en normal forsamling. Det er lige præcis dén slags forsamling, der synes skræddersyet til smittefare.
Samtidig bløder klubberne hver måned penge gennem husleje, udgifter til medarbejdere, generelle omkostninger og en række andre regninger, der skal betales, selv når dørene er lukket for gæster.
De røde tal på bundlinjen har sat mange klubber i en situation, der ikke er holdbar på sigt. Det forklarer Tim Andresen, der er booking manager hos Culture Box, der ligesom Ved Siden Af holder fester med techno, house og anden elektronisk musik: »Lige nu er det adskillige 100.000, vi bløder hver måned. På trods af støttekroner«.
Problemet er desværre, at ingen ved, hvornår klubberne kan åbne igen. Og lige præcis det, er det største problem.
»Alle skriger på en åbningsdato«, som Tim Andresen formulerer det. Derfor er der nu især ét stort spørgsmål, der presser sig på.
Hvor længe kan de danske klubber overleve med lukkede døre?
Lad os starte med nogle datoer.
Forbuddet mod større forsamlinger på over 500 mennesker går lige nu indtil 1. september, mens der pt. er forbud mod at mødes mere end ti mennesker til og med 10. maj. På papiret ligner det således, at en natklub med en kapacitet på under 500 kunne åbne fra den 11. maj. Det scenarie betragter begge klubber dog som urealistisk.
Culture Box sigter i stedet på 1. september, mens Ved Siden Af stadig har et lille håb om den 9. juli, hvor støtteordningerne udløber.
»Det ville være dejligt med den 9. juli. Vi har jo mange, der lever og brænder for klubmusik og det samvær, man får der. Det har været meget hårdt at være afskåret fra det fællesskab«.
Sebastian Ayala Henriksen understreger dog samtidig, at han helst ikke vil spekulere for meget – og at selv en lukning helt til 2021 ikke er utænkelig. Den frygt er selvfølgelig kun blevet større, efter Kåre Mølbak, der er faglig direktør hos Statens Serum Institut, i et Berlingske-interview luftede tanken om at praktisere social distance i omkring et år endnu. Mølbak har siden trukket citatet en smule i land, men risikoen for års distance hænger i luften. Ikke just en opløftende melding til natklubberne.
For en så lang pause ville blive svær at overleve. Det forklarer Tim Andresen fra Culture Box:
»Min største frygt er, at det bliver senere end den 1. september. Hvis vi ikke kommer i gang der, kræver det højst sandsynlig, at der tilføjes noget kapital af en eller anden art«.
Med andre ord: Senest her slipper pengene op.
Hos Ved Siden Af ser de heller ikke på en længere lukning med stor optimisme.
»Vi kan holde gang i den, hvis vi får støttepenge fra staten. Men skulle der komme nogle komplikationer, så lukker vi meget hurtigt«, siger han og forklarer, at Ved Siden Af endnu ikke har hørt, om de modtager nogen støtte for mistet fortjeneste, selv om de har søgt for en måned siden.
»Vi har udgifter på seks cifre om måneden, inklusive en høj husleje til et højt femcifret beløb, som vores gæster betalte, da vi samlede penge ind ved et støtteevent. Men det kan man gøre én gang – ikke flere. Så vil jeg hellere lukke. Så jeg håber og forventer, at vi får de penge fra staten. Det skal vi!«
Klubberne sidder altså i en situation, hvor de lige kan klare den lidt tid endnu. Men ikke på sigt. Det er en kamp mod uret. Og det samme gælder hele miljøet omkring dem.
Den elektroniske scene er særligt presset
»Det er en branche, der er helt skudt i knæ«, fortæller Sebastian Ayala Henriksen, da jeg spørger ind til, hvordan det går kunstnerne og medarbejderne, der normalt holder liv i klubben.
»Der er tusindvis af dj’s, der rejser verden rundt hver uge. Det er mange af dem, vi hyrer, og de er jo bare på spanden. De lever på en sten til daglig, og nu er der ikke engang en sten tilbage at leve på længere. Det er tragisk at se«.
Når netop de elektroniske kunstnere (og hele miljøet omkring dem) er særligt hårdt ramt, er det også fordi, de stort set ikke tjener penge på streams som resten af musikbranchen.
»Den etablerede musikbranche lever af royalties. Det gør man ikke som dj. Der er ikke nogen radio, der betaler penge, der er ikke noget Koda … der er kun gigs. Og hvis der ikke er gigs, så har man bare nada. Det samme gælder hele den stab, som står og åbner klubben hver weekend – de står fuldstændig uden levebrød«, siger Sebastian Ayala Henriksen.
I en tid hvor hele den verden af dj’s, arrangører og entusiaster, der kredser om klubberne, selv er hårdt ramt, har der dog været stort sammenhold i den elektroniske verden.
Både Ved Siden Af og Culture Box har således fået hjælp gennem fundraisere. Ved Siden Af indsamlede penge nok til at klare den heftige husleje en måned mere. Og Culture Box fik også flere hundrede donationer.
»Tommelfinger op til klubscenen i Danmark for at stå sammen«, siger Tim Andresen fra Culture Box: »Alle har været gode til at hjælpe hinanden og udvise solidaritet med hinandens problemer, så vi sætter hele scenen under én lup fremfor at fremhæve den ene eller den anden klub. Det synes jeg er meget positivt«.
På trods af solidariteten og de positive oplevelser med støtte ser fremtidsudsigterne dog dystre ud. Størstedelen af Culture Box’ medarbejdere, inklusive de timelønnede, er på lønkompensation (det vil sige staten betaler størstedelen af deres løn), mens næsten alle dem, der får Ved Siden Af til at løbe rundt, er på kontrakter, der afhænger af, at der er arbejde at få – med den konsekvens at de lige nu ingen indtjening har. Både klubberne og menneskerne tilknyttet får således i dén grad brug for hjælp, hvis nedlukningen fortsætter.
»Jeg har en forhåbning om, at der bliver holdt hånden under de her ting med en forlængelse af støttepakkerne frem til en genåbning«, siger Tim Andresen fra Culture Box: »Hele kulturverdenen ligger i ruiner, hvis der ikke er hjælp at hente«.