Tessa gæster hidtil uudgivet track af Natasja og Karen Mukupa – hør ‘Til banken’

Tessa gæster hidtil uudgivet track af Natasja og Karen Mukupa – hør ‘Til banken’
Tessa. (Foto: Jesper Skoubølling)

Tessa er den mest markante kvindelige rapper på den danske scene siden den legendariske dancehall-artist Natasja, der døde alt for ung i 2007. Et samarbejde mellem de to banebrydende artister har af gode grunde virket umuligt. Alligevel optræder de nu på samme sang.

Tessa er nemlig gæsterapper på en gammel, men indtil i dag uudgivet sang af Natasja og Karen Mukupa. De to sidstnævnte dannede gruppen No Name Requested for 30 år siden, og det er altså derfor, at det glemte nummer ‘Til banken’ nu ser dagens lys med et nyt vers fra Tessa.

Når man hører det ‘nye’ nummer, kan man knap fatte, at det ikke har været udgivet før nu. Natasja er i absolut stormform; både kæk, karismatisk og med genial sans for rytme og omkvæd.

Tessa optræder med et flow, der er totalt på forløberens præmisser, og hun citerer endda Natasjas linjer ved at sige »give den gas, ja«, »op med hovedet« og »nu ta’r vi Danmark tilbage«. Derefter rapper Tessa: »Hver gang jeg lægger mine linjer, husker jeg alt, hvad du sagde«.

Karen Mukupas rim er et sidste højdepunkt på tracket, der – med Mukupas ord – muligvis var for langt foran sin tid, da det blev lavet for 13 år siden:

»Et af argumenterne var, at teksten var for hård – måske ligefrem for bitchy? I dag kan man ironisk nok ikke få det hårdt nok«, siger Mukuba i en pressemeddelelse om sangen, der blev udeladt fra ‘I Danmark er jeg født’-albummet.

Mukupa har desuden været mentor for Tessa på et tidligt stadie i karrieren, så der er faktisk en yderligere forbindelse, der binder de tre kunstnere sammen. Heldigvis er der nu sørget for, at det her absolutte monster af en sang, der altså handler om, at kvinderne overtager hele branchen, endelig er udkommet.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af