Bag om den overdådige ‘WAP’-video: Se blandt andet Cardi B og Megan Thee Stallion flippe ud over slanger

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den seneste måned har det været ekstremt meget hype om ‘WAP; det sexpositive storhit, hvor Cardi B og Megan Thee Stallion rapper side om side.

I sidste uge fik vi endelig lov til at se den tilhørende musikvideo, som indtil da havde været blokeret grundet forhandlingerne mellem Koda og Google, og nu kan man så komme bag kulissen på optagelserne af årets mest omtalte video.

‘Inside the WAP’ (!) er navnet på en ny, ni minutter lang Youtube-video, der giver indsigt i tankerne og processerne bag billedsiden.

Hvis man har set den vilde musikvideo, husker man måske scenen, hvor de to rappere ligger med hovederne mod hinanden i et væld af eksotiske slanger. Og hvor flot det end ser ud, var det en helt anden sag at optage.

»Slangerne er big as shit. Hvad gør vi?«, siger Megan Thee Stallion nervøst til Cardi. »Du kommer ikke til at se sexet ud, når du ser, hvor store de er«, fortsætter hun.

Derudover er husbonden Offset på besøg på settet, når Cardi B guider og hepper på Normani, Mulatto og Rubi Rose, som er nogle af de kunstnere, der gæsteoptræder i videoen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af