Mekdes har en fremragende stemme – men sangene på hendes debut-ep kan ikke følge med
Da Christina Mekdes debuterede i 2018, lignede det, at hun var blot endnu et blad på den danske popscene – en tydeligt dygtig vokalist, som dog alligevel var svær at tillægge adjektiver, der fik hende til at skille sig ud i det store musiklandskab.
På Mekdes’ indledende håndfuld sange samarbejdede hun med en række sangskrivere og producere. Men hun er afgjort mest overbevisende, når hun gør tingene selv. Første gang hun formåede at blæse mig omkuld var således under en mageløst smuk, neosoulet udgave af ‘In Favor of You’, som hun spillede alene med sin guitar i DR-programmet ‘Tættere end vi tror’.
Mekdes’ debut-ep, ‘Fly’, er bevidst om, at hun er bedst på egen hånd. Samtlige sange er derfor skrevet af Mekdes alene, og kun på ‘Lonely’ er hun ikke den eneste krediterede producer, idet Vasco har co-produceret.
Hun omfavner også i høj grad sin r’n’b-side her. Dette fører ikke blot til mere gribende klangflader og melodier end hendes noget metervare-lydende tidlige output – det får også endelig hendes storslåede vokal i centrum. Mekdes er meget ekspressiv, nærmest uanset hvor i registeret, hun befinder sig. Og sangene er tydeligt skrevet, så hendes store stemme fungerer til at drive musikken fremad. Aldrig føles det som meningsløs flexing af stemmemusklerne.
Vellyden på det harmonisk rige intronummer ‘Good Luck’ lover da også indledende godt. Talrige lag af Mekdes’ vokaler går i smuk forening med hjælp fra et tilbageholdende klaverakkompagnement. Ganske veltænkt er det også Mekdes’ vokalharmonisering og et moody klaver, der er i fokus på det drømmende afslutningsnummer ‘Fly’. Det er ganske tilfredsstillende, at man som lytter kan mærke, at ep’en sonisk vender tilbage til den måde, den startede på.
Jeg kan dog ikke sige, at de fire sange derimellem er helt nær så effektive. De kører hver især i forskellig grad som en mellemting mellem Mekdes’ tidligere poplyd og hendes mere neosoulede r’n’b-stil.
De fejler især ved, at Mekdes’ produktioner er så polerede, at det går ud over hendes ellers i princippet gribende vokallevering. Alle instrumenter kører så præcist og forudprogrammeret, at enhver fornemmelse for drama eller risiko, der måtte præsentere sig i sangskrivningen, ender med at falde til jorden.
Det er synd, for der er nemlig nogle glimrende sangskrivningsøjeblikke. I forhold til både tekst og melodi er ‘Lonely’ er en spydig breakup-sang, men dens frodige bouncyness forhindrer fuldkommen budskabet i at skinne igennem.
Hooket på ‘Jump Right In’ er både charmerende og veltænkt, men sangskrivningens fornemmelse af intimitet bliver ødelagt af den blocky percussion og den fyldige bas. Sangen kunne snildt have fungeret vidunderligt, hvis den blev iklædt en lidt køligere lyd.
Produktionerne har absolut mere identitet og kohærens, når Mekdes selv tager sig af dem, men uden for klaverballaderne savner de i lige så høj grad kant og nærvær, som hendes tidlige singler gjorde. Mekdes har konsekvent vist sig bedst, når hun er mest rå og nedbarberet – så jeg synes absolut ikke, hun skal være bange for at omfavne den side af sig selv mere i fremtiden.
Kort sagt:
Mekdes har en fremragende soulstemme, og hendes sangskrivning byder på en del lovende momenter – men desværre er hendes debut-ep det meste af vejen en overpoleret, kantløs affære.