Smukfest kigger frem mod 2021 og har nu annonceret de tre første navne til næste års festival: Gorillaz, Kygo og Lionel Richie.
Festivalen starter altså hårdt ud med tre navne på headliner-niveau, og det bliver Gorillaz’ første besøg på Smukfest – Damon Albarn og resten af det virtuelle band rammer festivalen lørdag den 7. august.
EDM-stjernen Kygo spiller torsdag den 5. august, mens Lionel Richies første danske festivalkoncert nogensinde kommer til at foregå lørdag den 6. august.
Smukfest har udsolgt af partout-billetter, men i morgen 10. september bliver der sat endagsbilletter til salg. Fredagen er udsolgt, men der er stadig billetter til onsdag, torsdag, lørdag og søndag.