Adele er vært for weekendens ‘Saturday Night Live’ – og her mener jeg vært: Altså personen i fokus, der skal være med i en lang række sketches på de skrå brædder. Adele skal altså, så vidt vi ved, ikke optræde med musik – den tjans er overladt til H.E.R.
Det hele er lidt mærkeligt, da Adele i lang tid har teaset sit kommende album, som dog er blevet udskudt fra september. En ‘SNL’-tjans ville være en helt igennem oplagt mulighed for at præsentere ny musik for verden.
Anyway: Vanen tro har ‘Saturday Night Live’ delt en promovideo, og her varmer Adele, H.E.R. og Kate McKinnon op til weekendens show.
Det gør de blandt andet med en joke, der spiller på H.E.R.’s kunstnernavn, samt en anden joke, hvor Adele flekser sin amerikanske accent efter McKinnon har prøvet kræfter med britisk.