Taylor Swift overraskede alle med det folkede surprise-album ‘Folklore’, hvor hun fik assistance fra The Nationals Aaron Dessner, Bon Ivers Justin Vernon og popguden Jack Antonoff.
Grundet coronakarantænen blev albummet lavet hver for sig, og musikerne havde altså slet ikke været i studiet sammen, mens de lavede ‘Folklore’.
Nu er hele holdet dog blevet samlet i den nye koncertfilm ‘Folklore: The Long Pond Studio Sessions’, der er ude allerede nu – eksklusivt på Disney+.
Her spiller Swift og hendes kumpaner alle sangene fra albummet, mens de også fortæller historierne bag musikken.
Filmen er optaget i New York i september og er instrueret af Taylor Swift selv.