TEMA – 10 år med ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’: Den 22. november kan Kanye Wests magnum opus fejre 10-års jubilæum. Vi hylder det skelsættende mesterværk med en række artikler i løbet af ugen – følg løbende med HER.
Tessa er ikke bare fan af Nicki Minaj. Hun er en barb: En del af New York-rapperens hær af exceptionelt dedikerede følgere, der ikke bare lytter til Minajs hits, men nærlæser enhver linje, beskytter hende i enhver debat og støtter deres forbillede med total loyalitet.
Altså: Tessa græd, da Nicki Minaj fødte en baby tidligere i år. Hun er dén slags fan.
Så da vi havde brug for en ekspert til at tale om Minajs karrieredefinerende gæsteoptræden på Kanye Wests ‘Monster’ fra klassikeren ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’, der fylder ti år denne uge, ringede vi selvfølgelig straks til Tessa.
Og det viste sig at være en exceptionelt god idé (hvis vi selv skal sige det). For den danske rapper gav ikke bare en passioneret brandtale for ’Monster’-verset og Nicki Minajs karriere som helhed. Hun slog også flere gange over i en vaskeægte New York-accent – som om hun ikke kunne rummes af det danske sprog, når hun gik i fuld barb-mode.
I løbet af interviewet blev det i det hele taget tydeligt, at Nicki Minaj er det helt store forbillede for Tessa. Faktisk måske lidt på samme måde som Tessa er ved at blive det for den yngre generation herhjemme. Og startskuddet for dén idolstatus, som Minaj nu har opnået, var verset på Kanye Wests ’Monster’.
Tak, fordi du vil tale med os om Nicki Minaj og ’Monster’!
»Jeg synes, det er for vildt, jeg kan få lov til at tale med nogen om Nicki! Jeg håber bare, hun læser det her shit!«
Det håber vi også! Okay, lad os starte med det helt grundlæggende spørgsmål: Hvorfor synes du, at ’Monster’-verset er så specielt?
»Det var første gang, jeg følte, man fik så meget skuespil på en rapsang samtidig med, at der var overdrevet mange stikpiller. Der findes jo i hvert fald 12 Nicki-personligheder i alt, og tre af dem, hører man på ‘Monster’: Roman, Barbie og Nicki Minaj selv. Det er første gang, jeg hørte dem blive blandet så meget sammen. Det var et perfekt miks af flows, personligheder og skuespil«.
Hvordan kan man høre de personligheder på ’Monster’?
»Alle hendes personligheder har forskellige purposes, og nogle af dem rapper ikke engang. Andre, som Roman, er hankøn og homoseksuel. Roman er desuden også oprindelig fra England – det kan man også høre, når han kommer på i ’Monster’. Han er meget sur og meget erotisk: carefree, vulgar, threatening. En af de andre sange, man hører Roman på, er selvfølgelig ’Roman’s Revenge’«.
Okay. Så der er altså Roman, som rapper med engelsk accent. Hvilke andre alter egoer har Nicki Minaj?
»Et af hendes nyeste er Chun-Li, som jo også er en rigtig karakter i spillet ‘Street Fighter’. Hun er fra Kina, og hendes purpose er rapping. Så er der lapdance-Nicki, hvis purpose er at lapdance. Dén personlighed hiver hun frem, når det passer hende. Hun har eksempelvis lavet lapdance på Drake og Lil Wayne«.
På ’Monster’-verset bruger hun også forskellige stemmer. På et tidspunk taler hun helt lillepige-agtigt, andre gange brøler hun helt vildt….
»Ja, men der hvor hun siger »forget Barbie, fuck Nicki, she’s fake«, der imiterer hun jo sine kritikere. Så hun prøver at lyde som dem. Men når hun så rapper »she’s on a diet, but my pockets eatin’ cheesecake« i linjen efter, er hun en karakter igen. For ’cheese cake’ betyder penge – alle spiser ved Nickis bord. Hun får blandet de to ting«.
Okay, det lyder som om, hun blander pænt mange forskellige ting. Både karakterer, flows, synspunkter…
»Jeg synes, hun er for syg. For hun er ikke bange for at fejle, og hun er ikke bange for at gøre grin med sig selv. Hun har så meget selvironi og selvtillid, at hun bare gør sin ting. Det er jo ikke særlig normalt, når det kommer til piger – at bare gøre sin egen ting og være ligeglad med, hvad andre tænker«.
»Hun har altid haft følelsen af: Fuck hvor jeg er lige nu, jeg ved, jeg er den bedste. I’m gonna crush this bitch! Det er den selvtillid, jeg føler, hun har givet mig, og som jeg føler er svær at finde generelt i Danmark«.
Det lyder som om, hun har været en stor inspiration for dig. Har du en favoritlinje på sangen?
»Jeg synes, hun er fucking luksus, når hun siger det der: »So let me get this straight, wait, I’m the rookie? / but my features and my shows ten times your pay? / 50K for a verse, no album out / yeah, my money’s so tall that my Barbies got to climb it!«. Fordi, bitch, that’s where I am right now! That’s my life right now! Jeg har ikke noget album ude, og jeg ved slet ikke engang, hvad man skal betale for et vers fra mig lige nu!«
Er der ellers noget rent rapmæssigt, du har lært af verset?
»Jeg kan huske første gang, jeg skulle skrive et vers til en sang. Det var faktisk på engelsk. Der gik jeg ind og hørte et par Nicki-sange for at høre, hvordan hun bygger det op i forhold til flows. Hvor lang tid kan jeg tillade mig at køre et flow, før det bliver kedeligt? Hvor lang tid er jeg nødt til at køre det, før det giver mening? Der har hun inspireret mig meget – det der med at rappe fire bars og så skifte flow, rappe fire bars mere og så skifte flow igen«.
Hvad inspirerer dig ellers ved hende?
»Hun holder én rigtig meget på. Sådan: ’You need to work your ass off all the motherfuckin’ time. Make it your business to follow your dreams, because one day you will wake up and look around, and all your dreams will be gone. And you will be mad at somebody – but be mad at your god damn self!’ She said that!«.
Så hun har sådan en evne til at motivere dig?
»Ja, som hun rapper på ’Monster’: »You can be the king but watch the queen conquer« – she’s her own queen in her own palace. Jeg synes, hun giver rap-piger lov til at være dronninger i vores eget univers. Uden at vi behøver at compete med hinanden. Hvis nogen sender fire efter Nicki, sender hun tilbage. Og jeg er the same way. Men ingen har turdet gøre det. Endnu. This is the attitude, she can give people!«
Apropos attituden, som hun kan give folk: Du har jo selv haft en ret vanvittig gæsteoptræden på Suspekts ’Vil du med…?’. Var du inspireret af ’Monster’-verset, da du lagde det?
»Vi prøvede lidt at give det samme følelse. Jeg har en mentalitet om, at hvis Nicki er et feature på et track, så bliver det automatisk Nickis track. Jeg prøvede lidt at gøre de samme. This is not featuring Tessa no more. I’m taking over. Ligesom når Nicki rapper »I’ll eat your brains« – det er jo over the top crazy disgusting! Jeg prøvede at gøre det samme på mit vers. At sige noget, så folk tænker: Hva’ fuck sagde hun lige der? Så ja, jeg havde 100 procent ’Monster’ in mente, og vi snakkede også om det i studiet. Jeg følte til sidst, at sangen blev en duet i stedet for bare en feature«.
Nu, ti år efter ’Monster’, er Nicki Minaj jo et lidt svært sted karrieremæssigt. Der er en del hate mod hende. Hvad tænker du om det?
»Det har altid været hårde tider for Nicki. Branchen har altid vendt sig mod hende. Nicki har i årevis skullet finde sig i, at hver gang hun vandt en award, så var det for ’Best Female Rapper’ eller ’Best Female Artist’. Fuck that shit! Hun er på mindst lige så højt niveau som mændene, hvis ikke højere. Pis af med det der female shit! She’s a rapper!«