To scener i ny DR3-dokumentar viser, hvorfor Tessa er så vigtig for dansk hiphop

I DR3’s nye dokumentarserie 'Tessas Hævn' ser man unge, kvindelige fans sammenligne Tessa med Gilli og Natasja, selv om hun på det tidspunkt kun har udgivet én sang. Scenerne viser præcis, hvor meget vi har manglet en rapper som hende.
To scener i ny DR3-dokumentar viser, hvorfor Tessa er så vigtig for dansk hiphop
Tessa og fans i 'Tessas Hævn'. (Foto: Jeppe Kjær/DR)

Der er især to scener i første afsnit af DR’s nye dokumentarserie om Tessa, hvor det gik op for mig, hvor fantastisk det er, at vi har en rapper som hende lige nu.

Den første er et klip fra begyndelsen af karrieren, hvor Tessa bliver genkendt af en gruppe piger, der vil have taget et billede. »Hvor er I seje, piger!«, siger Tessa opmuntrende. Den ene smiler nærmest stolt ind i kameraet og proklamerer: »Hun er den nye Gilli i en pigeversion!«

Den anden scene er fra Roskilde Festival, hvor Tessa utroligt nok skal spille sit første liveshow nogensinde. Bagefter virker hun både euforisk og en smule forvirret.

Hun ender ude på festivalpladsen, hvor den ene pige efter den anden kommer hen til hende for at hilse og få et billede. Der er piger, der siger, de kun kom til aftenens koncert (hvor mange forskellige kunstnere spillede) for at se Tessa. En af dem udbryder: »Du er det bedste, der er sket for kvindelig hiphop siden Natasja!«

Dén kærlighed, der stråler fra de piger og kvinder, Tessa møder, gør det helt tydeligt, at der er mange, der har manglet en identifikationsfigur. Én man kan spejle sig i – og én, der ikke er bange for at tage kampen op med de mange mandlige rappere og de mange fordomme, der tydeligvis stadig hersker mod kvindelige hiphopartister.

Det er ellers ret åbenlyst, at serien ’Tessas Hævn’ (nye afsnit rammer DR3 hver søndag) vil fortælle en meget personlig historie om rapperen. Temaer som hendes hårde opvækst og muligheden for, at nogen vil shame hende med nøgenbilleder spøger hele tiden i baggrunden.

Der er ret rystende scener. Som et klip fra TV2 Lorry i 2013, hvor en helt ung Tessa fortæller om at leve på gaden. Eller når angsten for, at fortidens nøgenbilleder skal dukke op, indhenter rapperen, og hun opsøger professionel hjælp. Det er nok dén historie, de næste afsnit vil folde ud.

Tessa på Roskilde Festival (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue).

Men i det første afsnit er det især de her piger og kvinder, man bider mærke i. For på det tidspunkt, hvor vi møder Tessa i dokumentaren, har hun nærmest kun udgivet Instagram-freestyles. Alligevel er forbindelsen til de unge fans allerede så stærk, at det stråler ud gennem skærmen. De unge kvinder, hun møder, har julelys i øjnene.

Der er også noget i valget af sammenligninger, de her fans hiver frem, der rammer rigtigt: Natasja og Gilli.

For én ting er, hvis et musikmedie som os her på Soundvenue bruger den slags sammenligninger. Noget andet er, at det er de navne, som unge fans helt spontant knytter Tessa sammen med.

Natasja-sammenligningen er indlysende. Hun repræsenterer sidste gang, der for alvor var en stor, kvindelig artist, som hiphopfans kunne spejle sig i (selv om Natasja selvfølgelig mere operererede inden for dancehall).

Men Gilli-referencen giver faktisk også mening.

Både fordi han også er en rapper fra Vestegnen, der insisterer på at gøre tingene på sin egen måde, og som havde et stort fokus på det tekniske aspekt af rappen allerede tidligt i karrieren. Men Tessa og Gilli har også noget tilfælles i den måde, deres musik motiverer og inspirerer deres lyttere.

For der er uden tvivl massevis af unge rappere, der har valgt musikken på grund af Gilli. Han er et af de første eksempler på en dansk artist, der laver musik eksplicit til »gaden og ghettoen«, som han rapper på ‘Knokler hårdt’, og som holder sig helt væk fra den klassiske stjerneeksistens.

Tessa i ‘Tessas hævn’ (Foto: Theis Mortensen/DR).

Gilli er årsagen til, at mange unge drenge fra udsatte kvarterer kaster sig over musikken i stedet for alt muligt andet. Den positive motivation er i øvrigt også noget nær selve kernen i hans musik – tekstuniverset kredser konstant om de yngre fra nabolaget og deres fremtid.

Der er en lignende kvalitet hos Tessa, selv om det selvfølgelig er alt for tidligt at sammenligne hende med Gilli. Hun har jo ikke engang været i gang med at udgive musik i et år. Men når man ser de unge kvindelige fans reagere på hende i ’Tessas hævn’, er det ikke svært at forestille sig, at hun kan motivere en generation af piger og kvinder til at rappe.

Eller til bare at være selvsikre og ikke give en fuck for alle dem, der prøver at holde dem nede. Tessas musik er – ligesom Gillis – opløftende; det handler om at turde være sig selv til fulde uden hensyn til konsekvenser. Og det gælder uanset baggrund, etnicitet eller social status.

»Når det er piger fra alle mulige forskellige klasser, så viser det mig, at det musik, jeg laver, det relaterer bare for alle piger«, siger hovedpersonen i ‘Tessas hævn’ efter at have mødt fans med vidtforskellig baggrund. »Du behøver ikke være sådan en gangster gadetøs. Du kan sagtens have været igennem nogle ting eller været sammen med en latterlig fyr, selv om du kommer fra overklassen«.

Alle kæmper deres egen kamp, og i den nye DR-dokumentar bliver det tydeligt, at Tessa på en måde tager alle de her kampe på sig. Mod sexisme, mod falske venner og de »små tastaturkrigere«, som hun kalder internet-hadekommentarerne.

Man ser hende konfrontere alt fra shaming med nøgenbilleder til en indifferent familie og en DM fyldt med hadebeskeder. Men hun viger ikke tilbage, også selv om det har store personlige omkostninger. Og netop dén styrke, hun viser, er også en af årsagerne til, at så mange så hurtigt har taget hende til sig som rollemodel.

Det er altid den, der gør noget nyt som den første, der tager alle slagene. Lige nu er det Tessa. Og det er derfor, hun er så vigtig for dansk hiphop: Hun er ved at bane vejen for alle de andre.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af