Roskilde Festival afslører 29 nye navne til 2021 – The Strokes, Haim, Megan Thee Stallion

Roskilde Festival afslører 29 nye navne til 2021 – The Strokes, Haim, Megan Thee Stallion
Roskilde Festival. (Foto: Benjamin Lund/Soundvenue)

Julen kommer tidligt i år, for Roskilde Festival har netop annonceret en spækket pakke med 29 musiknavne til 2021-plakaten.

Ligesom den foregående junipakke er der tale om en hel del gengangere fra 2020-plakaten. 24 af dagens annonceringer skulle oprindeligt have spillet på Dyrskuepladsen i år – heriblandt hovednavnene The Strokes, Haim og Faith No More samt Tessa, Big Thief, Phoebe Bridgers, DaBaby og Jada, som skal åbne Orange Scene.

De helt friske navne udgør en potent håndfuld. Her finder man rapstjerneskuddet Megan Thee Stallion, fænomenet Poppy, to af tidens bedste rockbands i form af Idles og Fontaines D.C., og så bliver danske Balstyrko gendannet til Roskilde Festival 2021.

Gruppen bestående af Blæs Bukki, Ane Trolle og Anders ’Ormen’ Christophersen havde stor succes med deres hidtil eneste album, ’Jagten paa noget’ fra 2009. Måske de har et nyt klar til 2021?

Og ja, hvad lige med den pandemi, som hærger hele verden? Er det ikke en usikker tid at annoncere navne i?

»Vi kan se, at der er nogle tendenser, der peger den rigtige vej på den lange bane. Der er forskere, der tør sige, at måske er sommeren reddet. Måske kan man også nogle ting med hurtigere test, når vi kommer længere frem. Så med de positive vinde, der blæser, tør vi godt gå ud med de her navne. For vi synes også, der skal være noget at se frem til«, udtaler Roskilde Festivals musikchef, Anders Wahrén, i et nyt interview her på sitet.

Dagens annonceringer:
The Strokes
Faith No More
Haim
Anderson .Paak & the Free Nationals
Balstyrko
Bicep
Big Thief
DaBaby
Deftones
Doja Cat
Fatoumata Diawara feat. Angélique Kidjo & Yael Naïm
Fontaines D.C.
Idles
Jada
Megan Thee Stallion
Rüfüs Du Sol
Whitney
Jimmy Eat World
Lous and the Yakuza
Phoebe Bridgers
Poppy
Rapsody
Rita Indiana
Royce 5’9″
Slowthai
Svalbard
Temp-Illusion
Tessa
Teto Preto

Kunst og aktivisme:
Centre For Cyber Wellness
Elly Clarke & Vladimir Bjelicic
Ilyich
Jacob Remin
Josefine Opsahl feat. The Perfect Procession & M€rcy
Lamin Fofana
Mårte Spångberg
Thea Soti
Viron Erol Vert

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af