Spring ind i 2021 med Justin Bieber, der har annonceret virtuel nytårskoncert

Spring ind i 2021 med Justin Bieber, der har annonceret virtuel nytårskoncert
Justin Bieber. (Foto: Jon Kopaloff/Getty Images)

Justin Bieber skulle i 2020 have været verden rundt på turné, men som så mange andre kunstnere blev han nødt til at aflyse og udskyde det hele.

Det betyder, at den canadiske popstjerne ikke har givet en officiel fuld koncert siden 2017 i forbindelse med ‘Purpose’-albummet, selv om han dog har gæstet blandt andet ‘Saturday Night Live’.

Nu er han dog klar til at give en virtuel koncert, og man har mulighed for at opleve Bieber på en livestream på intet mindre end årets sidste dag.

Nytårsshowet er arrangeret i samarbejde med T-Mobile og kan være lyden til de sene og festlige aften- (eller tidlige morgen-)timer, for koncerten finder altså sted klokken 05.00 dansk tid.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvis ikke man er T-Mobile-abonnent, er det muligt at købe billet for lidt over 200 kr.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af