Det er to pænt legendariske men også pænt forskellige rappere, der har slået sig sammen på ‘Alt med måde’.
Marwan er nemlig en af de første dansk gaderappere, der gav ghettoen en stemme på hiphopscenen herhjemme i 00’erne, mens Kidd kickstartede 2010’ernes raprevolution med sin excentriske stil.
Det har altså ikke lige ligget i kortene, at de to forskellige rappere ville finde sammen på en ny sang. Men nu er de altså forenet på ‘Alt med måde’, som er en hyldest til det gode liv: »Puffer til vi flyver / drikker til vi tipsy«, lyder det blandt andet på omkvædet.
Udgivelsen kommer i kølvandet på en mindre renæssance for begge rappere. Kidd har udgivet et par sange i 2020, samt spillet en hel række koncerter, mens Marwan på det seneste har markeret sig som en salgs mentor for Aarhus’ sprudlende hiphopscene.
‘Alt med måde’ vil være at finde på Marwans kommende album ‘Rød’, der lander den 12. februar.