Saweetie annoncerede i går, at hun og Quavo er gået fra hinanden, mens hun også anklagede Migos-rapperen for utroskab.
Den offentlige udmelding huede dog ikke Quavo, der selv gik til tasterne og skrev, at han var »skuffet« over Saweetie, og at hun »ikke er den kvinde, han troede, hun var«. Han benægtede ikke utroskabsanklagerne.
»Jeg ved, at du vil gøre det her til et show, så jeg spiller min rolle denne ene gang. Jeg plejer normalt ikke at hænge mit privatliv til skue offentligt. Jeg føler, at jeg er nødt til at adressere det her, så der ikke er nogen falske narrativer«, skrev han desuden på Twitter.
Saweetie svarede med et køligt: »Ha’ det godt«, mens internettet var hurtige til at slutte ring om hende. Flere bemærkede blandt andet, at sagen virkede som en åbenlys parallel til Migos-kollegan Offsets mange offentlige affærer under forholdet med Cardi B.
»Migos bør rebrande sig som the cheaters«, skrev en Twitter-brugere, mens flere stemte i: