Taylor Swifts vinderreaktion er ægte Grammy-glæde

Taylor Swifts vinderreaktion er ægte Grammy-glæde
Taylor Swift efter at have vundet Album of the Year til Grammys. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Findes der noget bedre end en god vinderreaktion? Kameraet zoomer ind, personen på scenen læser vinderen op, og så er det ellers bare at nyde reaktionen. Får vi overrasket benovelse eller ubehersket glæde?

Taylor Swift udstrålede lidt af det hele, da hun til nattens Grammy-uddeling vandt prisen for Album of the Year takket være sidste års ‘Folklore’.

Så snart vinderen blev annonceret, rev Swift sit blomstermundbind af for at udbryde et par ord, der vist bedst kan tydes som »oh shit!«.

Reaktionen var rendyrket glæde og blev efterfulgt af et hemmeligt håndtryk med producer Jack Antonoff, der var med til at lave ‘Folklore’.

På scenen fik ‘Folklore’-producer Aaron Dessner også lidt fortjent taletid, mens Swift selv takkede alle sine samarbejdspartnere: »Jeg vil gerne takke Justin Vernon, jeg glæder mig til at møde dig én eller anden dag«, lød det blandt andet fra popstjernen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af