Kidd, Eloq, TopGunn og Klumben er tilbage i samlet flok, og Cheff Records annoncerede i februar en kommende 10-års jubilæumskoncert i København. Dét show blev udsolgt på under en uge, og nu har det banebrydende kollektiv annonceret endnu en koncert, denne gang i Aarhus.
Cheff Records giver 16. oktober koncert i Aarhus Congress Center – hvilket altså er dagen efter, de har spillet i K.B. Hallen i København.
Gruppens comeback er blevet cementeret med singlen ‘Sender mig til månen’, der er forløber for et album, der udkommer til efteråret.
Cheff Records
15/10 – K.B. Hallen
16/10 – Aarhus Congress Center
Billetpris til Aarhus-koncerten: 325 kr. (billetsalget starter 3. maj)