KOMMENTAR. Kidd er et nationalklenodie. Den exceptionelt excentriske rapper med den umiskendelige stemme ændrede nærmest ene mand dansk hiphops kurs i starten af 10’erne og har siden været en kultfigur, der spreder et lyksaligt kaos uanset hvor han viser sit ansigt.
Cheff-frontmanden er elsket som få andre, selv om han musikalsk set har været noget ujævn i årevis. For ja, lige så elsket Kidd er som karakter, lige så svært har det været at undgå at bemærke, at hans karriere som musiker ikke helt har kunnet leve op til kultdyrkelsen, hans person er genstand for.
Faktisk har årene siden 2014-albummet ’Kiddæssancen’ været lidt af en kunstnerisk ørkenvandring for manden, der allerede fra starten af karrieren konstant ledte efter ’Originalyd’.
Rapperen har til dels forsøgt sig med en stribe af sange, der simpelthen var for mærkelige eller for monotone til et bredere publikum (’Kælker’, ’Gang igen’, ’Uh’). De to sidstnævnte af de sange har under 200.000 plays på Spotify, hvilket er mikroskopiske tal for en rapstjerne.
Andre gange er Kidd gået åbenlyst efter hitlisterne med den Emil Kruse-producerede ’Bare dans’ eller autotune-sange som ’Kidd er din far’, der prøvede at genskabe den tidlige Cheff-energi. Selv en enkelt julesang (med hvad der bedst kan beskrives som Branco-flows) er det blevet til i form af ’Nu’ det nöel’ med Lord Siva.
De fleste af de sange er solide eller endda stærke. Et par af dem har også hittet i moderat grad. De er bare ikke helt sange i en skala – hverken kreativt eller kommercielt – der lever op til den messianske dyrkelse, Kidd er genstand for. Manden har helt enkelt været større end musikken.
I hvert fald indtil nu, hvor Kidd ser ud til at være snublet over sit største hit i årevis i form af ’Buongiorno’, der er opkaldt efter rapperens favorit-catchphrase. Den sang er samtidig Kidds bedste siden ’Kiddæsancen’, fordi rapperen virker fuldstændig tilpas og i sit rette element.
’Buongiorno’ er en overdådig og festlig sang. Den handler om at gøre hver dag – nej: hvert sekund – af livet til en uforglemmelig fest. Man får lyst til at hoppe op på bagagebæret af rapperens cykel og bare cykle mod eventyret.
Kidd lyder ubesværet igen. Som om han bare glider afsted over sangens saxofon(!)-beat, mens han skåler til alle, han møder på sin vej, og sender et lille »buongiorno« afsted til dem, han især kan lide.
På den måde er ’Buongiorno’ den ultimative corona-FOMO-sang. Hvis man har fulgt Kidd på Instagram, kan man jo også se rapperen brokke sig mere eller mindre konstant over, at livet er sat på standby. Og hvis man så ham spille sid-ned-shows sidste efterår, kunne man se ham nærmest fysisk kæmpe imod de restriktioner, pandemien lagde på ham.
Når han så synger »jeg vil ikke vente så længe!« på ’Buongiorno’, føles det som det perfekte udtryk for længslen efter, at hverdagens små eventyr kan starte igen.
Det er en exceptionelt smooth sang, rapperen har skabt her, men ’Buongiorno’ er jo ikke en helt ny udgivelse. Den udkom faktisk for to måneder siden, men har siden da sneget sig stille og roligt op ad streaming-hitlisten til en rimelig permanent plads omkring top-5.
På den måde minder sangens langsomme succes faktisk lidt om det, der skete med Lord Sivas ’Sollhverv’ sidste år – som jo startede stille og roligt, men så steg og steg indtil den blev uundgåelig.
Begge de sange har en slags drømmende, længselsfuld kvalitet, der får én til at tænke på sommernætter og uventede eventyr. Og lige nu virker det ikke urealistisk, at ‘Buongiorno’ kan blive soundtracket til foråret og sommeren 2021, ligesom ‘Solhverv’ blev det i 2020.
Sangen har i hvert fald fortjent det, for den er Kidds bedste i årevis.