Få danske kunstnere har en så udpræget signaturlyd som Lord Siva. I årevis har han været synonym med intens, fremmedgjort r’n’b, hvor afstand og ensomhed var en form for uomgængelige livsvilkår. Det var musik, der tit gjorde natklubben til en scene for eksistentiel angst, romantiserede flugten fra det hele og fremstillede ensomheden som skiftevis dragende og deprimerende.
Udgivelserne ’100’, ’180’ og ’3’ indkapslede de følelser. Det er en uomgængelig trilogi i dansk r’n’b og pop. Men i år er der noget, der er forandret hos Brian Siva. Lyset skinner ind i mørket.
Faktisk nærmest helt bogstaveligt: For albummet ’Lys’ fra tidligere i år var noget nær et konceptværk om kærligheden. Det var ikke blåøjet – hos Lord Siva er følelser og mennesker stadig komplicerede størrelser, der altid er i fare for at glide fra hinanden. Men i kernen var det et håbefuldt album. Det strålede af livslyst og en vilje til at overvinde de afstande, der før altid var afgrunde i hans musik.
Så ja, ’Lys’ havde allerede til dels indvarslet en ny æra for Lord Siva. Men altså. Det havde på ingen måde forberedt os på den totale omvæltning, der finder sted på singlen ’Solhverv’, der udkom i fredags.
For hvis ’Lys’ forsigtigt arbejdede sig over mod lyset, kaster ’Solhverv’ sig ud i håbets tusind favne. Før trådte sangeren forsigtigt dybere ud i vandet; nu hopper han hovedspring direkte ind i noget nyt.
’Solhverv’ – der er et slags remake af Humørekspressens sang af samme navn fra 2019 – er pop og kærlighed uden reservationer. Den har en skamløs 80’er-synth, der næsten lyder som Van Halens ’Jump’, og besynger et klassisk popmoment: Natten, der ikke må slutte, selv om solstrålerne allerede kilder horisonten.
Lord Siva sælger arketypen på en måde, så det føles som om, man aldrig har hørt den før: Med fuld følelse og altomsluttende indlevelse. Som om han har slået sikkerhedsselen fra, selv om foden presser gaspedalen. Det lyder euforisk, som soundtracket til et happy end; verden er blevet reddet og kærligheden vundet. Man føler sig uovervindelig.
Det er sådan en sang, man har lyst til – og i disse tider; måske ligefrem brug for – at høre igen og igen over en sommer.
I kraft af sin totale overgivelse til pop og optimisme er ’Solhverv’ noget helt nyt for Lord Siva. Men sangen er samtidig kulminationen på en udvikling.
Da jeg interviewede ham tidligere i år, antydede Lord Siva for eksempel, at han ville åbne sig for nye følelser og musikretninger. Han nævnte specifikt de mange samarbejder med forskellige kunstnere som Vera, Clara, School of X og Noah Carter som katalysatorer for den nye nysgerrighed.
Men på mange af de tidligere samarbejder havde Siva stadig en god portion af sin gamle bagage med. På ’Solhverv’ har han kastet alle sine kufferter overbord og begivet sig ud på et eventyr.
Det skyldes måske også, at han her bevæger sig væk fra samarbejdspartnere fra indie-, r’n’b- eller hiphopverdenen helt over til de rendyrkede pophåndværkere fra dansktop-gruppen Humørekspressen, der blandt andet består af Klumben og Pharfar.
Dén gruppe er måske ikke et navn, man normalt ville kæde sammen med Lord Siva. Men deres villighed til at smide sig ind i poppens mest klare, åbenlyse form, fungerer perfekt sammen med Sivas atypisk intense vokal, der får ‘Solhverv’ til et transcendere sin oprindelige form. Sangen er rendyrket pop, men vokalen er hele tiden ved at sprænge strukturens lænker.
På den måde minder ‘Solhverv’ – hvilket Lord Siva selv påpeger i vores interview om sangens tilblivelse – en smule om The Weeknds storhit ‘Blinding Lights’. For begge er momenter, hvor tidligere så tilbagetrukne skyggeartister kaster sig ind i et krystalklart 80’er-univers og skaber popmusik, der har en tidløs kvalitet.
Hvis ‘Solhverv’ derudover minder om noget, Lord Siva har lavet tidligere, må det være ’Paris’ med Vera. Ikke fordi lyden er ens. Det er den virkelig ikke. Men fordi begge sange er ekstremt uventede og udtalt poppede størrelser, der placerer Lord Siva i en helt ny kontekst – hvilket på en eller anden magisk måde bare fungerer.
Og ligesom ’Paris’ dominerede sidste års hitlister, ville det ikke undre mig, hvis ’Solhverv’ lige så langsomt kommer til at dominere sommeren 2020. Det fortjener denne her noget nær perfekte popsang.