Brian Siva har i årevis prøvet at fortælle os, at han faktisk har det ret godt. Vi har bare ikke helt troet på ham.
Da Soundvenue interviewede ham i 2017, skar sangeren det ud i pap: »Jeg har det ikke så dårligt længere. Jeg har det skide godt«.
Året efter var den stadig ikke feset ind hos folk: »Selv hvis jeg er glad, smiler jeg jo ikke 24 timer i døgnet«, lød det dengang i 2018: »Så får jeg den der: ’Brian, er du okay?’ Ja, for helvede, det er jeg!«
Men sagen er jo den, at der er en virkelig god grund til, at vi ikke helt har købt hans erklæringer – og det skyldes ikke kun hans sky væsen og de der dybe, mørkebrune dådyrsøjne, der altid giver ham et lidt sørgmodigt udtryk.
Nej: Det er musikkens skyld.
For Lord Siva er dansk r’n’b’s store melankoliker. Siden starten af 2010’erne har hans musik udforsket natten som en form for ekstremt yderpunkt, hvor følelser, rusen og ensomheden hvirvler rundt om kroppene på dansegulvet som spøgelser. Hans udgivelser, der bærer de simple numeriske titler ’100’, ’180’ og ’3’, har været stilskabende på den danske musikscene. Det er Lord Siva, der har lukket mørket og angsten ind i dansk r’n’b og pop.
Derfor har det simpelthen været svært at tro på, at manden, der sang om angst, ensomhed, og ønsket om at flygte fra det hele, i virkeligheden havde det »skide godt«. Altså: Én måned før det glade interview i 2017, havde han udgivet sangen ’3. Dag’, der handler om at beruse sig selv tre dage i streg – »eneste vej for mig er et frit fald«, sang han der.
Der har således været en diskrepans mellem den intense, angstfulde melankoliker, der jagtede gennem natten på sangene, og den rolige, fattede Brian Siva, der dukkede op til interviews. I hvert fald indtil nu.
For da jeg er sammen med ham til et fotoshoot i Nordvest, og senere hjemme i hans lejlighed ved søerne, slår det mig, at der for første gang er overensstemmelse mellem mennesket Brian og kunstneren Lord Siva.
Når han siger, at han er glad, virker han ikke mere som om, han er nødt til at overbevise mig. Det virker bare som om, han konstaterer et faktum. Under shootet prøver han villigt en række forskellige outfits – og smiler endda til kameraet, hvilket nærmest er uhørt for Lord Siva.
Den aalborgensiske musiker med de srilankanske rødder siger selv, at han er »på vej mod lyset, selv om jeg ikke ved, hvad lyset er«.
Han er blevet forlovet med modellen Ulrikke Toft Simonsen, som han har et hjem og en hund med. Byturene fylder mindre, og samværet med de tætteste mere. Og så har Lord Siva lavet albummet ’Lys’ (ude 27. marts), der er hans klart mest poppede og, ja, lykkelige indtil videre.
Med kærligheden som ledestjerne
»Jeg har vidst i tre år, at albummet skulle hede ’Lys’, men jeg begyndte først på det for halvandet år siden, i oktober 2018, hvor jeg lavede ’Før eller senere’ og ’Lys’«, fortæller sangeren, da vi er ankommet i lejligheden i København, mens han laver en kop kaffe.
»Efter det tog jeg hjem, og så slettede jeg faktisk ti numre, der ellers lå klar og var mastereret og det hele. For jeg følte, at der var noget dybere på spil. Det var den samme følelse, jeg har haft, da jeg lavede ’100’, ’180’ og ’3’. Følelsen af, at det bare kribler i mig, og jeg ved, at det er nu, jeg skal skrive«.
Nogle af de sange, der forsvandt dengang i 2018, var mere trap-lænende ting i tråd med TopGunn-samarbejdet ’Lapper’ og ’Elegant’, som Lord Siva lavede med norske Unge Ferrari.
Det var faktisk de sange, vi talte med sangeren om dengang i 2018, hvor han lovede et album, der skiftede stil: »Folk skal ruskes rundt og hoppe helt vildt«, sagde han der. Det var rimelig svært at forestille sig – for selv om Lord Sivas musik har en nærmest fysisk intensitet, har de færreste nok følt trang til ligefrem at hoppe rundt til den.
I dag omtaler Brian Siva den samling musik som en lidt forvirret periode, hvor han ikke vidste, hvad han skulle. Indtil han altså fandt tilbage til det væsentlige i oktober 2018, hvor han lod sig guide af – hvad ellers – kærligheden.
»Det handler om kærlighed. Jeg har også friet til min kæreste og er blevet forlovet. Jeg har fået en åbenbaring for mit liv lige nu og fundet ud af, hvad der gør mig glad«, siger sangeren. Ellers er han dog ikke så glad for at tale om detaljer fra privatlivet. Men han afslører dog, at han friede på Montanagade i Aarhus, hvor han første gang mødte sin forlovede.
Forlovelsen har været en skelsættende begivenhed. Håbet og den altid skrøbelige lykke skinner også hele tiden igennem på albummet ’Lys’, som Lord Siva kalder »en masse kærlighedsfortællinger«.
Men den betegnelse er ikke sukkersød og endimensionel; kærligheden er flersidig, kompliceret og langt fra simpel hos Lord Siva. Og selv om kærligheden og lyset er mere i fokus på det nye album, har følelsen altid været allestedsnærværende i sangerens musik. Før var det måske ofte i en mørkere variant eller på en mere skjult måde.
»Jeg har altid skrevet inden for kærligheden som emne«, som han formulerer det. »Om det er kærlighed til en ven, kærlighed til en kæreste eller kærlighed til sig selv – jeg skriver altid i kærlighedens tegn. Jeg kan ikke skrive fra et andet synspunkt end det«.
Lord Siva har altså et syn på kærligheden, der nok strækker betegnelsen mere end de fleste ville. Men det er også det, der gør ’Lys’ til et så spændende værk. Der er plads til alle modsætningerne i en kærlighedsfyldt relation.
Lord Siva går fuld pop – på sin egen måde
Som på singlen ’Før eller senere’, der altså satte hele albumprocessen i gang i oktober 2018. Det er en sang, der har Lord Sivas klassiske melankolske grundstemning, men som lader små solstråler af håb skinne ind. Men det er faktisk svært at sige præcis, om det er en glad eller trist sang.
Selve omkvædet er tvetydigt: »Før eller senere vil jeg få din tid«, synger Brian Siva, og man ved ikke, om det er en ønskedrøm eller en selvsikker spådom om fremtiden.
Andre steder på albummet er der linjer som »vil du følge mig hjem eller til dørs« på den smukke ’Problemet’, der rammer samme ambivalens. Hvor Lord Siva fangede en form for eksistentiel angst på sine tidlige udgivelser, fanger han her den der specifikke sårbarhed, der eksisterer, når man elsker nogen.
Kærligheden til sine nærmeste kommer også til udtryk på sange som den afdæmpede ’Kant’, der handler om en gammel ven, og ’Forevigt & for livet’, der som en anden rap-homage giver shout outs til alle dem, der har været der gennem tiderne – fra den faste producer Carl Barsk til Karl William og Hans Philip, der var nogle af Lord Sivas første samarbejdspartnere.
Indspilningsprocessen har også været et nærmest familiært samarbejde med musikere og venner, som har fulgt Lord Siva længe. For selv om folk som Hennedub, Necklace, Mads Murholm og Tais har bidraget til albummet, står der Mousti Mousetee, Andreas Murga og (selvfølgelig) Carl Barsk på de fleste af produktionerne.
»Carl er dirigenten«, siger Lord Siva om produceren, som han har samarbejdet tæt med hele sin karriere.
»Vi står side om side. Han bruger sin venstre hånd, og jeg bruger min højre hånd. Så sidder vi og finesser det. Jeg vil råde alle kunstnere til at finde én fyr til at være der på hele deres ep eller album. Jeg er rigtig tryg ved Carl. Når vi laver musikken, er der noget på spil for os. Ikke fordi det skal på hitlisterne, men fordi det er en fucking følelse. Jeg synes, han er den dygtigste producer i Danmark«.
Samarbejdet mellem Lord Siva og Carl Barsk går helt tilbage til gennembruddet med ep’en ’100’, men de har ramt noget nyt på ’Lys’. Carl Barsk og co.’s produktioner stikker i langt flere retninger – fra house på ’Månen uden sol’ til nærmest Craig David-agtig UK garage på ’Skyer’.
Der er også ting som ’SHH’, der har en perfekt cheesy guitar, som minder mig om den sene Spice Girls-sang ’Viva Forever’. Lord Sivas vokal er samtidig blevet en langt mere fleksibel størrelse, der ikke er bange for at opsøge den rene, klare popmelodi eller lege med autotune i heftige mængder.
Resultatet er et langt mere flersidigt album. Før var Aalborg-artisten helt fantastisk til at ramme én speciel slags følelser. Der var en Lord Siva-lyd. Det er der ikke i samme grad her. Det er langt mere poleret og poppet, og det stikker i flere retninger. Det er »en masse kærlighedsfortællinger«, men det er også kærlighedspopsange, der tør tage chancer.
Og en af årsagerne til, at vi ser den her forvandlede og frygtløst poppede Lord Siva er nok også, at han har brugt den seneste tid på en lang række meget forskellige projekter.
Fri i kærligheden
For kunstneren, der før gjorde det private og isolerede til en dyd, er pludselig begyndt at gæste på sange af folk som Clara, School of X, TopGunn, Artigeardit og selvfølgelig Vera, som han har lavet en hel engelsksproget ep (inklusive storhittet ’Paris’) med.
»Jeg har fundet ud af, at jeg ikke behøver at være en bestemt kunstner«, siger Lord Siva, da jeg spørger ham om de mange samarbejder. »Så hvis jeg synes, at School of X har lavet et godt nummer, som han gerne vil have, at jeg skal synge på, så gør jeg det.
Og Clara havde det her sindssyge disconummer, så der var jeg bare sådan: Let’s go. Jeg synes, det er et af Claras bedste numre rent lydmæssigt, så derfor havde jeg lyst til at være med på det«.
Den røde tråd i hans samarbejder er altså ikke defineret af genremæssige fællesskaber eller noget i den retning, men af en følelse, der er mere universel: »Det vigtige er, at musikken rammer noget i mig. For hvis det rør noget i mig, så rør det nok også noget i andre. Jeg tror, det var Niels Brandt, der sagde til mig: ’Hvis du skriver en linje, du selv får kuldegysninger af, så får andre det også’. Sådan føler jeg, at det er«.
Generelt virker Lord Siva som om, han prøver at lægge forventningerne og presset til side for bare at gøre det, der føles naturligt. Det, der føles ægte. Men det var alligevel noget af en overraskelse, da han pludselig sang på engelsk med Vera – og pludselig havde et af sidste års største hits (og bedste sange!) med ’Paris’.
»At ’Paris’ blev et stort nummer er bare nice, men jeg synes bare det var fedt at være i studiet og lære af ham«, siger Lord Siva. »Alt det, jeg lærte der af indspilning og sangskrivning, har jeg taget med til min egen plade. Og det vil jeg tage videre med mig i livet også«.
Han antyder desuden, at det ikke nødvendigvis er slut med engelsksprogede ting: »Jeg kommer aldrig til kun at vælge dansk eller engelsk. Jeg har en drøm om at leve flere engelske ting en eller anden dag«.
Alt er altså stadig åbent og udefineret – og det virker som om, det er sådan, Brian Siva kan lide det.
For i løbet af vores samtale om det nye album, de mange samarbejder og kærligheden selv, er det som om, Lord Siva hele tiden kredser om friheden i sine relationer. Om det så er friheden til at lave musik uden at tænke på hits, friheden til at samarbejde med artister uanset genre, eller friheden til at vælge sit eget sprog at synge på.
Måske er det derfor, sangeren virker så forandret. Fordi han ikke lader sig begrænse og ikke indskrænker sin egen frihed. Måske er det det, der har givet plads til en ny form for kærlighed, som nu kommer til udtryk på albummet ’Lys’.
»Man skal lære at elske andre på en måde, de fortjener at blive elsket på«, siger Lord Siva, da jeg spørger ham, hvad kærlighed er for ham.
»Der findes jo også den slags kærlighed, hvor man føler, at man skal være sammen 24-7, og hvor man kommer til at lukke personen inde. Derfor er det vigtigt, at man også giver hinanden frihed. At man ikke tænker på sig selv. Det er det, jeg mener med frihed. At man gør hinanden fri i kærlighed. Det er noget af det største, synes jeg«.