5. Lord Siva feat. Mas ‘Unge vind’
Lord Sivas femte album, ‘Unge vind’, rammer et sweetspot mellem melankolien fra den alternative r’n’b, han i sin tid brød igennem med, og den funklende popmusik, der for alvor gjorde ham til folkeeje.
Det gælder ikke mindst det Kim Larsen-refererende titelnummer, hvor ikke engang et insisterende breakbeat virker til at kunne berolige Lord Sivas nerver, når først vi rammer det himmelstræbende omkvæd.
»Hallo hallo!«, synger han så lyst, at man næsten får højdesyge. Heldigvis står Mas klar til at gribe ham. MH
4. Fred Again.. feat Floating Points ‘Ambery’
Er vi en smule biased, fordi Fred Again.. sampler danske Lowly?
Måske. Men det ændrer ikke på, at han og den visionære producer Floating Points får noget ret så fascinerende ud af bandets seks år gamle sang med den ellers ærkedanske titel ‘Baglæns’.
Den underspillede, sjælevandrende ‘Ambery’ stammer fra det næste kapitel i Fred Again..’s hypede ‘USB’-serie, og selvom den mere end syv minutter lange single næppe bliver superstjernens næste hit, er det en af den slags sange, der kommer til at stråle som del af et større projekt.
Når vokalerne fra Lowly for en stund forsvinder blot for at komme snigende igen i sangens emotionelle klimaks, må det give gåsehud, uanset hvor man er fra. MH
3. Lily Allen ‘Relapse’
Lily Allens første album i syv år, ’West End Girl’, er et så intimt indblik i hendes nylige skilsmisse, at man som lytter nærmest bliver helt blufærdig på hendes vegne.
Albummet skildrer ægteskabets sammenbrud i tilsyneladende kronologisk rækkefølge.
Og hvis den foregående sang, ’Madeline’ – hvor Allen konfronterer sin mands elskerinde – beskriver vendepunktet, hvor ægteskabets dødsdom står smerteligt klart, er ’Relapse’ øjeblikket, hvor vreden og den kulsorte, bundløse sorg melder sin ankomst.
»I need a drink, I need a valium / You pushed me this far and I just need to be numb«, synger hun med en stemme så autotunet, at den lyder metallisk.
Selvfølgelig over et hårdtslående og totalt catchy UK garage-beat, der minder os om, at det i sin tid var hende, der inspirerede PinkPantheress og alle de andre, der i dag viderefører den britiske Y2K-stil.
Hos Lily Allen er der intet, der er for trist til en 2-step-rytme. RW
2. Gusto ‘På min gravsten’
Med kun to sange ude landede Gusto tidligere i år en feature på et af årets største danske hiphopalbum, Artigeardits ‘Æteren’.
Nu er den danske rapper tilbage i eget navn med ‘På min gravsten’, en fyrig smagsprøve på debut-ep’en ‘Noir’, hvor han smider om sig med referencer til andre af dansk hiphops store navne.
»Tror de outside, bare de step ud af boligen / Men du ikk’ Benny, bror, du bare jam i dit hoved, G«, lyder det eksempelvis i første vers, inden han i bedste Johnson-stil skal have »en flask’ med Patrooon«.
Man kommer til at tænke på Lamins feature på Mike Lowreys ‘Drop Top’ – den, hvor han namedropper seks Ukendt Kunstner-hits i ét vers – og det er tydeligt, at Gusto ikke bare er ude på at hylde idolerne.
Han lyder snarere til at understrege, at han vil spille i samme liga. MH
1. Gunge ‘Dukkehjem’
Da Henrik Ibsens ‘Et dukkehjem’ havde premiere i 1879, var skuespillet så kontroversielt, at middagsinvitationer blandt det pænere borgerskab blev sendt ud med tilføjelsen: »PS: Vi diskuterer ikke ‘Et dukkehjem’ denne aften«.
Gunge er derimod ikke bange for at træde rundt i et terræn, der er både smertefuldt, grænseoverskridende og potentielt ødelæggende for den gode stemning. Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man lytter til hendes som oftest skarpe tekster.
Den sarte klaverballade ‘Dukkehjem’, et stort højdepunkt på den nye ep ‘Kh kh kh’, har ikke meget at gøre med handlingen i Ibsens drama, men den kredser på samme smertefulde måde om kernefamiliens bedrageriske illusion.
Hvis Ibsen skrev om det ægteskabelige opgør, er Gunges sang et vidnesbyrd fra barnet, der overhører det hele.
»Jeg er født i et dukkehjem / Så nu er jeg professionel / I at fikse andre før mig selv / Selvom jeg er støbt i porcelæn«, lyder det i sangens intense omkvæd. Der er meget at sige om den både brutale og poetiske tekst, men ikke noget, der ikke bliver fortalt indirekte af Gunges levering.
I sange som ‘Ambulance’ og ‘Diskosnav’ fremstår hendes spinkle, let hæse stemme som en kanal for noget kækt og humoristisk – en smøg i mundvigen, et glimt i øjet – men i ‘Dukkehjem’ lyder den mest af alt grædefærdig. RW
Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify: