Der gemmer sig en glødende selvfortælling bag de krystalklare popsange på Lord Sivas ’Unge vind’
ALBUM. Lord Siva har altid brugt sin musikalske spalteplads på at gå sig selv efter i sømmene.
Han kommer ikke ud af sengen på ’Tilbage’. Kan ikke koncentrere sig på ’Drømme’. Græder, til han mister stemmen på ’Blind’.
At han siden 2014 har klædt sit følelsestunge univers i skrøbelig lys vokal og stilsikker late night drive-r’n’b har gjort Lord Siva til en institution i dansk musik.
De The Weeknd-inspirerede tunge toner, han slog igennem med side om side med Ukendt Kunstner og Karl William, er blevet mildere med årene. Efterhånden helt udskiftet med mere poppede indslag som landeplagerne ’Paris’ og ’Solhverv’ og senest det håndspillede sommerhus-jam ’8 dage i april’.
Den popdyrkelse forener Lord Siva nu med sin inderste selvransagelse. For hvis melankoli er i Lord Sivas gener, så må hans femte album, ’Unge vind’, være en poppet og hjertevarm DNA-test.
»Jeg manglede noget fra starten / Jeg ved egentlig ikke, hvad det er«, synger han på titelnummeret. Og det er lige præcis det, albummet sætter under lup.
’Unge vind’ er en coming of age-fortælling fra en modnet Lord Siva iklædt hyper-tidssvarende popfjer. Til tider så krystalklart mixet, at man skærer sig på det. Lidt i stil med 2020’s luftige og catchy ’Lys’.
Er lydbilledet lidt for poleret? Ja. Har det samme tyngde som de mørke synthwave-landskaber fra r’n’b-dagene? Nej.
Men det er okay, at hatten hænger lidt på forudsigeligheden. Albummet er nemlig en glødende selvfortælling om at kæmpe forgæves for det bekymringsløse. Spækket med bomstærke melodier og skønne omkvæd.
Som ’Mr. Usikker’s hakkende »Se / om vi kan finde / hinanden / i det her liv«, der tilsat den hektiske drum’n’bass-kadence går op i en atmosfærisk højere enhed.
Eller den himmelråbende hjælpeløshed på titelnummeret ’Unge vind’: »Ved du, hvor jeg kan spørge om hjælp? / Hallo hallo«. Mesterligt sparket op i krogen af en altid veloplagt Mas på feature og et stærkt elektronisk klimaks.
Man kan godt mærke, at Lord Siva har brugt de seneste år på at forfine sine popbaskere.
Højdepunktet ’Blåregn’ er en mesterlig svendeprøve for popsmeden, der kombinerer et rungende, radioklart omkvæd med pladens selvbiografiske udgangspunkt.
Linjer som »Taget sofaen uden at lave en mine« er præcis den kombination af personlig nerve og pop-pleasing, der gør ’Unge vind’ dragende.
’Dedikeret’ er et umiddelbart kærlighedsnummer med lidt for ligetil erklæringer som »Du ved ikke engang selv, du er en 10 ud af 10«. Men retro-produktionen tilsat Lord Sivas lyse popvokal lykkes med at lede tankerne hen på Biebers seneste ’Swag’-udspil.
Og selvom den bløde ’California Dreamin’’ måske er et lige lovligt oplagt forsøg på at ride med på tidens bølge af lun, fuzzy indiepop, slipper sangen alligevel afsted med en charmerende finale af børnekor.
’Unge vind’ rusker ingen træer op med rødderne og hviler til tider på forudsigelige popkneb. Men inde i det polerede univers lykkes Brian fra Aalborg med at samle en fin og sårbar selvfortælling.
Kort sagt:
Selvom indpakningen er poleret og en anelse forudsigelig, finder Lord Siva en overbevisende balance mellem følsom selvransagelse og stilsikre popsange på ’Unge vind’.