Lord Sivas ’8 dage i april’ er så lækkert, at det næsten lugter lidt af ’Toppen af poppen’
Lord Sivas nye album, ‘8 dage i april’, er lavet i et sommerhus i april 2020 hvor »hele verden var gået i stå«, som det hedder via en pressetekst.
Jo tak. Man ser nærmest et stilleben-maleri for sig. Instrumenterne står i stuen, badet i aftensolens lys. Vinduet er halvt på klem, og fuglekvidderen blandes med klimpren på guitaren.
‘8 dage i april’ er lækkert, håndspillet, følsomt, langsomt, eftertænksomt og fyldt med lækre majakkorder. Lyden er ikke elektronisk og tung af mange lag, men rummelig.
Det er ikke ubetinget dårligt – det er spændende at høre Lord Siva dyrke en mere lys lyd, især med tanke på den melankoli, der herskede tidligere i karrieren. Men det er noget helt andet.
»Jeg har ændret mig«, lyder det på åbneren. Lord Siva er blevet ældre. Og det går nogle gange sådan, at så bliver ens musik også mere eftertænksom.
Det tydeligste eksempel på den udvikling i Lord Sivas generation er Hans Philip, der også gæster den 70’er-soulede ballade ‘Går tilbage’. Karl William har taget en lignende udvikling.
Men Lord Siva har alligevel flakket mere rundt end de fleste. Han har dyrket nattens r’n’b, pop med produceren Vera, og 80’er-lyden, der bragte ham karrierens største hit med ’Solhverv’.
Nu har han fundet ro, i hvert fald for en stund.
På numre som ’Jeg vil have dig helt’ og ‘På en pause’ smyger stemmen sig roligt igennem bløde produktioner. Melodierne falder let hen over lydlandskaberne som et silkelagen, man har lagt ud i haven på en varm sommerdag.
Der er stadig spor af postproduktion, små synthesizer-melodier, og luftige rumklange, der lægger sig som et sæbeboblelag udenpå sangene. Som om det foregår i en drøm, en anden virkelighed – hvilket det jo på en måde også gør. Albummet blev til under coronapandemien, og når verden går på pause, kan man lige så godt sætte tempoet ned.
‘Indser’ er med sit marginalt højere tempo, disco-backbeat og hoppende bas det eneste, der minder om dansabelt, men også her sørger drømmende synths for at man stadig mest har lyst til at lukke øjnene.
Man mærker glimtvis spor af tidligere tiders melankoli.
»Jeg kan lide at være blå-ååh / Hun kan lide jeg er blå-ååh« synger Lord Siva i sit lyse register på ‘Natteklip’. Man fornemmer en sitrende energi under overfladen, der venter på at bryde ud.
Men den får ikke helt lov. For 7-8 år siden var de ord havnet i en dyster, synthtung r’n’b-produktion. Nu er det elklaver og lækker percussion.
Lord Siva bliver i det afdæmpede. Der er fokus på simple, ærlige tekster om dig og mig.
»Jeg vil ikke have dig halvt – jeg vil have dig helt« lyder det på ‘Jeg vil have dig helt’, en duet med Ella Augusta, hvor vindspil, akustisk guitar og aah-kor indbyder til kinddans.
Det er umiddelbart, ukompliceret, og nok også en smule ufarligt. Det leger med ‘Toppen af poppen’-niveauer af lækkerhed og tjekkethed.
Hvilket sagtens kan føre til smukke, inderlige øjeblikke: Lord Siva er en gudsbenådet sanger i enhver kontekst. Alligevel er det svært ikke at føle, at noget af hans intensitet, energi og kant er blevet slebet med lige lovligt fint sandpapir.
‘8 dage i april’ er perfekt sommerhusmusik. Men når lukkeren ‘Forglemmigej’ fader ud, har man også lidt lyst til at komme tilbage til den virkelige verden.
Kort sagt:
På ‘8 dage i april’ er Lord Siva uvant rolig og afdæmpet. Det er perfekt til stille dage i sommerhuset, men i sidste ende også en smule ufarligt.