Lord Siva træder ud i solen og lader lyset finde vej
Hvad sker der, når en kronisk melankoliker pludselig finder glæden?
Lord Siva har altid gjort sig i tungsind og natteroderi, men nu er der, som albumtitlen ‘Lys’ vidner om, altså sket noget. Glæden, kærligheden og, ja, lyset har alligevel fundet vej. Men hvad gør man så, når man oprindeligt havde fundet sig til rette i mørket? Ignorerer man det nye lys og dykker længere ned i natten, eller lader man glæden komme ind?
Svaret for Lord Siva er nok mest det sidste. På ‘Lys’ dyrkes stedvis den dystre lyd, man kender Lord Siva for, men de mere lette popmelodier og produktioner har også fået en del plads. Selv om intet her er lige så poppet som samarbejdet med Vera, er det tydeligt, at Lord Siva har fået smag for den slags.
Især første del af albummet er overraskende let med nærmest solskinsagtige melodier og stemninger. ‘Problemet’ og ‘Digital kærlighed’ flyder begge af sted med svævende produktioner og en Lord Siva, der ikke lyder lige så tynget, som han plejer. På ‘Bedre’, der er produceret af Hennedub, giver Lord Siva sin version af et Kesi-nummer, og selv om det måske lyder som en lidt underlig konstellation, tilfører Lord Siva sit eget til dét setup.
Også numre som ‘SHH’ og den catchy ‘Forevigt & for livet’ viser, at Lord Siva sagtens kan trives i lyset, og hofproducer Carl Barsks musikelske underlag svøber sig delikat om øret som aldrig før. Men der er også steder, som ‘Aceituni’ og den housede ‘Månen uden sol’, hvor det føles lidt som om, Lord Siva lige skal finde fodfæstet. Vokalt er han heldigvis stadig lige så inderlig og skarp som altid, og man fornemmer følelserne bag hver stavelse, han tvinger frem med den rå, sårbare klang.
Glæden har altså fundet vej ind i Lord Sivas verden: »Det her nye liv føles så skønt«, som han synger på den drømmende ’24 mer’. Især kærligheden fylder (han er jo blevet forlovet), som på den gribende smukke og digteriske ’Før eller senere’.
Men det er ikke bare ukompliceret glædesrus. For som den melankoliker Lord Siva er, maler han altid i flere nuancer. Som på den lækre, groovy ’Skyerne’, hvor det lyder: »Venter på vi får det godt ja / tænk på mig som om jeg’ godt vejr / du og jeg det kunne jo godt være / skyer lod det regne på os«. Eller på ‘Før eller senere’, hvor han synger: »Jeg’ månen, du’ solen når du oppe / du skinner / og jeg dør hver dag for dig«.
Strejfet af melankoli tilfører en vigtig modvægt. Det er sjældent, man føler ubetinget glæde eller sorg. Oftest befinder man sig i et virvar af følelser, en vekselvirkning, og ‘Lys’ placerer sig nok også et sted der midtimellem. På kanten af den flygtige lykke, men måske ikke helt fremme endnu.
»På vej mod lyset, selv om jeg ikke ved, hvad lyset er«, som Lord Siva selv siger i vores nye interview. Melankolikeren er altså ikke blevet ubetinget glad. Men helt klart gladere.
Kort sagt:
Dansk r’n’b’s store melankoliker har set lyset, og selv om han er kendt for sit tungsind, er ‘Lys’ for det meste en let og vellydende affære, der dog aldrig mister nuancerne.