Efter viral video af sammenstød: Quavo afviser at have været voldelig mod Saweetie

Efter viral video af sammenstød: Quavo afviser at have været voldelig mod Saweetie
Saweetie og Quavo, 2019. (Foto: Amy Sussman/Getty Images)

En video af Quavo og Saweetie, der er oppe at toppes over en orange ‘Call of Duty’-æske i en elevator, er gået viralt over de sidste dage.

I videoen ser man Saweetie slå ud efter Quavo, hvorefter han river hende ind i elevatoren, så hun falder til gulvet, hvor hun bliver siddende i et minut.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Saweetie udsendte en pressemeddelelse kort efter, at videoen begyndte at cirkulere, hvor hun forklarede, at hændelsen skete for et år siden: »Selvom vi har lagt hændelsen bag os, var der simpelthen for mange andre forhindringer, der skulle overvindes i vores forhold. Vi er siden begge kommet videre«.

»Vi havde en uheldig situation for snart et år siden, som vi begge lagde bag os og lærte fra. Jeg har ikke begået fysiske overgreb på Saweetie, og har en dybfølt taknemmelighed for, hvad vi havde sammen«, skrev Quavo kort efter i sin egen pressemeddelelse.

Videoen kommer kun få uger efter, at hiphop-parret annoncerede, at de ville gå hver til sit – og den har aftvunget ret forskellige reaktioner. Politiet i Los Angeles har ifølge TMZ indledt en undersøgelse af sagen, mens rappere som Trouble har forsvaret Quavo på sociale medier.

DJ Akademiks, der længe har beskrevet Quavo og Saweeties forhold som »toxic«, hævder, at TMZ har købt videoen for nyligt for mellem 50.000-100.000 dollars. Han antyder desuden, at nogen fra Saweeties lejr har leaket den for at skabe et narrativ: »Vi vil altid tage offerets parti, men vi vil ikke ignorere muligheden for, at nogen forsøger at løbe med et narrativ«, siger han blandt andet på Instagram.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af