Kid Cudi og Timothée Chalamet er vilde med fløjter (!) i underligt elskværdig ‘SNL’-spoof

Kid Cudi og Timothée Chalamet er vilde med fløjter (!) i underligt elskværdig ‘SNL’-spoof
Kid Cudi under 'Saturday Night Live'. (Foto: PR)

Kid Cudi var musikalsk gæst ved gårsdagens ‘Saturday Night Live’, og selvfølgelig lagde rapperen også vejen forbi en stjernespækket musik-spoof.

Sammen med Pete Davidson og Chriss Redd besang han sin kærlighed til intet ringere end tværfløjter, som ifølge sketchen kan gemmes i snart sagt alle genstande.

Trekløveren tog pis på fløjternes rolle i trap-hits som ‘Sure Shot’ og ‘Mask Off’ med det underligt fængende hook: »Love that weird little flute«.

Kulminationen kom da Timothée Chalamet pludselig dukkede op med en fløjte i hænderne til linjen: »Timotheé Chalamet loves a flute«. Aftenens vært, Carey Mulligan, lagde også vejen forbi sketchen som en butiksejer, der afbryder jammen og får solgt en helvedes masse fløjter.

Pete Davidson har tidligere spoofet rapmiljøet med hjælp fra netop Timothée Chalamet, inklusive en rammende Drake-parodi og en morsom ‘Stan’-spoof.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af