Med over ti millioner Youtube-visninger er ‘Rap Roundtable’ en af de mest populære sketches fra ‘Saturday Night Live’s igangværende 46. sæson.
Pete Davidson og Timothée Chalamet spiller den forfærdelige Soundcloud-rapduo Xanmob, der repræsenterer hiphopgenren på så horribel vis, at Questlove (der spiller sig selv) til sidst rejser sig og giver Davidsons karakter en falsk lussing i ren og skær frustration.
Og lige præcis dén håndmad ville ‘SNL’-komikeren faktisk gerne have følt svie på sin egen kind.
»Han sagde, at jeg skulle slå ham ægte!«, udbrød Questlove, da Pete Davidson i går var gæst i Jimmy Fallons talkshow.
»Jeg synes, at det ville cool for sketchen«, er Davidsons ræsonnement.
Hos Fallon fortæller Davidson også om sin rolle i den kommende ‘The Suicide Squad’-film og om dengang, han gav træningstips til Alec Baldwin.
De kommer med andre ord godt rundt i emnerne.
Se eller gense desuden ‘Rap Roundtable’-sketchen forneden.