Justin Bieber, 21 Savage og DJ Khaled hygger sig gevaldigt på golfbanen i ny musikvideo

Justin Bieber, 21 Savage og DJ Khaled hygger sig gevaldigt på golfbanen i ny musikvideo
Justin Bieber, 21 Savage og DJ Khaled i musikvideoen til 'Let It Go'. (Foto: screenshot)

»Vi er milliardærer! Lad os spille golf!«, råber DJ Khaled i starten af sin nye musikvideo til sangen ‘Let It Go’ .

De ord opsummerer meget godt handlingsforløbet i videoen, hvor Khaled spiller golf og spiller smart i selskab med samarbejdspartnerne Justin Bieber og 21 Savage.

Justin Bieber starter ud som hvidklædt caddie, men da han overrasker Khaleds rige venner med sine uovertrufne golfevner, tager dj’en det unge talent til sig, hvorefter de konkurrerer mod cigarrygende 21 Savage på det grønne græstæppe. Senere runder DJ Khaled festlighederne af ved at wrestle med en krokodille (af plastik), der har forvildet sig op på golfbanen.

‘Let It Go’ stammer fra DJ Khaleds seneste album ‘Khaled Khaled’, der vanen tro byder på et væld af prominente gæsteoptrædener.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af