Stjerneproduceren Kewan springer ud som soloartist – med nyt kunstnernavn og stærk feature

Stjerneproduceren Kewan springer ud som soloartist – med nyt kunstnernavn og stærk feature
Kewan Pádre. (Foto: Philip Temple.)

Der er ikke mange producere, der har sat sit præg på de seneste års danske hiphop i samme omfang som Kewan Pádre.

Han har leveret beats til alle fra Tessa til Molo og Gilli og var den første til at introducere Danmark for den såkaldte afrobeats-lyd, der dominerede dansk rap i midten af 10’erne.

Men Kewan er tilsyneladende ikke tilfreds med kun at være producer. Nu er han nemlig sprunget ud som soloartist under navnet Kewan Ligger Beatet Normal med singlen ‘No Fugazi’, der gæstes af Carmon. Og det er faktisk en bombe af en sang.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I stedet for de spansk guitar-beats og afrobeats-lyde, som produceren er mest kendt for, serverer han nemlig en dubstep-refererende sang i et ekstremt højt tempo.

Carmon skruer også op for intensiteten. Rapperen, der ellers tit dvæler i et mere melankolsk humør, angriber beatet som om det havde fornærmet ham personligt.

Det er en sang med masser af energi og aggression – ‘No Fugazi’ er virkelig ikke den værste måde at starte en solokarriere på.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af