Forleden rapporterede flere medier (via The Sun), at der skulle have været et »eksplosivt« skænderi mellem Jay-Z og Mariah Carey. Faktisk skulle det have været så heftig en konflikt, at sidstnævnte simpelthen var skredet fra rapperens managementfirma Roc Nation.
En påstand, der tilsyneladende blev bakket op af det faktum, at Carey ikke længere er nævnt på Roc Nations website.
Men helt så galt står det ikke til mellem de to musikalske sværvægtere, siger popstjernen.
»Den eneste ‘eksplosive’ situation, jeg nogensinde ville ‘rode mig ud i’ med Hov (Jay-Z’s kælenavn, red.), er et kreativt sammenstød som vores nummer et-hit ‘Heartbreaker’«, skriver Mariah Carey således på Twitter med reference til sit storhit fra 1999, hvor rapperen gæstede.
Hun tilføjer desuden et citat fra Jay-Z’s Kanye West-producerede klassiker ‘Izzo (H.O.V.A.)’ som hilsen til dem, der ifølge Carey har fabrikeret rygter:
»Til dem, der opfinder disse løgne, siger jeg: ‘Poof! Vamoose, son of a b****!«.