KOMMENTAR. Det første posthume Pop-Smoke-album, ‘Shoot For The Stars Aim For The Moon’, virkede som en helstøbt, autentisk værk fra den afdøde artist.
Nu er der landet endnu en posthum udgivelse af New York-rapperen, og den virker ved første lyt langt mere ufokuseret. Det skyldes især de vanvittig mange gæsteartister, der er klistret på nærmest alle de her sange.
Hvilket godt kunne tyde på, at der måske ikke har været helt nok solomateriale fra Pop Smoke til at fylde et helt album ud. Han døde jo trods alt på et virkelig tidligt stadie i sin karriere.
Det indtryk forstærkes, når man opdager, at solosangene som regel kun er omkring to minutter lange – og at nummeret ’30’ for eksempel bare er et remix af en Bizzy Banks-sang fra 2019.
Det udvander desværre rapperens unikke udtryk at fylde ‘Faith’ med halvfærdige sange og gæsteoptrædener af artister, han ikke samarbejdede med, mens han var i live.
Som for eksempel Dua Lipa, der på akavet vis formulerer Pop Smokes catchphrase forkert på den ellers exceptionelt smittende discobanger ‘Demeanor’.
Altså, for helvede, Dua, det er »you cannot say Pop and forget the Smoke«, ikke »you can’t say Pop without Smoke«!
Der var vel egentlig heller ikke nogen, der som sådan tørstede efter at høre Chris Brown, Kid Cudi eller Pharrell side om side med den tordnende drill-stjerne.
Det mest mærkværdige moment på ‘Faith’ tilhører dog hiphopscenens største enfant terrible.
For hvad i alverden er det Kanye har gang i på ‘Tell The Vision’?
Han gnægger og grynter, som om han er ved at få et anfald. Det minder nærmest lidt om hans excentriske udbrud på meme-sangen ‘Lift Yourself’ eller de næsten dyriske lyde på Kids See Ghots-sangen ‘Feel The Love’.
Ligesom på sidstnævnte sang er der i øvrigt også et Pusha-T-vers på ‘Tell The Vision’.
Det vers er dog tydeligvis indspillet længe efter Pop Smokes død. Det tidligere Clipse-medlem rapper for eksempel om, at Tyler, the Creator har lavet årets album – og det album er altså kun få uger gammelt!
Hvad i alverden, tænker man? Har de bare taget et gammelt Pop Smoke-vers, en få uger gammel Pusha-optagelse og så klistret det sammen med Kanyes volapyk?
Det er især en underlig beslutning, fordi den oprindelige version af sangen var fantastisk i forvejen.
Den leakede for noget tid siden under titlen ‘We Made It’ inklusive et stærkt vers af Calboy, der passer langt bedre til Pop Smoke end Pusha og Kanye.
Hvilket i øvrigt ikke er det eneste eksempel på ‘Faith’-sange, hvor de oprindelige features er erstattet med etablerede stjerner – det samme er sket på ‘Manslaughter’. ‘Top Shotta’ har også fået et nyt beat og nye features.
‘We Made It’ er således forsvundet, og i stedet har vi den her mærkværdige Kanye-kreation, der vist indeholder dele af en sang, der oprindeligt skulle have været med på det skrottede album ‘Donda’.
I stedet for en autentisk repræsentation af Pop Smokes æstetik, bliver sangen altså en underlig sammenblanding af to forskellige numre. En slags Two-Face-skabning, der er halvt Kanye, halvt Pop Smoke.
Og den slags er altså virkelig ikke det, vi har brug for, når nu New York-rapperen har efterladt sig så lidt musik.
Når det så er sagt, så er der umiddelbart en række stærke sange på ‘Faith’, hvor Pop Smokes talent skinner strålende klart.
Han er en karismatisk forfører på sine dele af ‘Demeanor’ og ‘Woo Baby’, og han lyder hårdere end nogen nulevende rapper på drill-sangene ‘Beat The Speaker’ og ‘Coupe’.
‘More Time’ har noget af den blanding af afstumpethed og sorg, som nogle af de 50 Cent-inspirerede sange fra det forrige album.
‘Faith’ er altså klart et album, man skal lytte til, hvis man savner nyt materiale fra den afdøde rapper.
Man skal bare være forberedt på, at der er en del støjende gæster, der hist og pist distraherer fra albummets egentlige hovedperson.