I februar blev Bobby Shmurda løsladt efter seks år bag tremmer for blandt andet ulovlig våbenbesiddelse.
Efter at have nydt sin (relative) frihed i godt et halvt år, er Brooklyn-rapperen, der slog igennem som bare 19-årig med hittet ‘Hot Nigga’ i 2014, også snart tilbage på musikscenen.
Han har således lagt en teaser op på Instagram, der viser en bid af musikvideoen til den nye single med titlen ‘No Sleep’. Sangen udkommer senere i »denne uge«, formentlig på fredag.
I videoen ser man en råbende Bobby Shmurda, der i selskab af to kvinder med stormgeværer afpresser en mand, som tilsyneladende har stjålet noget methamfetamin fra ham. Herefter får vi en forsmag på den nye sang. Se videoen herunder.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.