‘Certified Lover Boy’ er ude – hør Drakes nye album her

‘Certified Lover Boy’ er ude – hør Drakes nye album her
Drake. (Foto: PR)

Bare ugen efter udgivelsen af Kanye Wests ‘Donda’ er Drake også klar med sit nye album. Og ja, billedet med 12 gravide emojis er det officielle albumcover til ‘Certified Lover Boy’.

Det nye album er ikke helt lige så langt som ‘Scorpion’ fra 2018, men stadig en stor sag med 21 numre, der undervejs får besøg af en perlerække af prominente gæster – heriblandt dem, som Drake tidligere på ugen teasede for på reklameskilte rundt omkring i USA.

Som fans rigtigt nok gættede på, var New Yorks »the GOAT« og Houstons »hometown hero« lig med Jay-Z og Travis Scott. De medvirker på henholdsvis ‘Love All’ og ‘Fair Trade’.

Derudover lægger Lil Baby, Lil Durk, Giveon, Young Thug, Yebba, 21 Savage, Project Pat, Tems, Ty Dolla $ign og Kid Cudi vejen forbi ‘Certified Lover Boy’. Drakes hyppige samarbejdspartnere Lil Wayne, Rick Ross og Future gæster selvfølgelig også albummet. Nicki Minaj bidrager desuden med en omgang spoken word på sangen ‘Papi’s Home’.

Lyt til ‘Certified Lover Boy’ herunder.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af