Gilli, Kesi og Benny Jamz har lavet en tøjkollektion med BLS Hafnia – viser tøjet frem i ny musikvideo

Gilli, Kesi og Benny Jamz har lavet en tøjkollektion med BLS Hafnia – viser tøjet frem i ny musikvideo
Benny Jamz og Gilli i den nye kollektion, som B.O.C har lavet sammen med BLS Hafnia. (Foto: Evald Munksgaard Hansen/PR)

B.O.C-crewet har længe haft en forkærlighed for BLS Hafnia. Gilli, Benny Jamz og Kesi har ofte båret brandet i musikvideoer og nævnt det i deres tekster – Kesi har endda lavet en streetwear-kollektion med BLS tilbage i 2019.

Nu har de tre rappere til gengæld kastet sig ud i at lave en decideret fælleskollektion med tøjmærket.

BLS Hafnias stifter og kreative direktør, Besnik Miftari, udtaler i en pressemeddelelse: »Siden BLS Hafnia i 2011 blev en realitet, har B.O.C haft en stor ære i vores succes. Vi har altid støttet hinanden og båret hinanden frem, og det har ligget til højrebenet i mange år at lave netop dette collab«.

Kollektionen udkommer kort efter, at B.O.C har udgivet deres første fællesalbum ‘Mere end musik’, og tøjet fra samarbejdet vises faktisk frem i den nye musikvideo til ‘Perspektiv’ fra netop den udgivelse.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

De tre artister er faktisk iført tøj, de selv har designet: Gilli i crewneck, Benny Jamz i tracksuit og Kesi i t-shirt og college-jakke.

BOCHAFNIA, som kollektionen hedder, kan købes i udvalgte butikker rundt om i landet fra 3. september 2021.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af