KOMMENTAR. Den åbenlyse forskel mellem torsdagens koncert med B.O.C på ØreSound Festival og Cheff Records’ ditto lørdag handler om, hvordan det rent faktisk gik.
Førstnævnte havde nemlig ikke verdens nemmeste aften, hvilket primært skyldtes Gillis promille. Det hele endte i småskænderier på scenen og sandsynligvis slemme tømmermænd dagen efter.
Cheff Records havde derimod en nærmest perfekt reunion, der kulminerede i fest, gruppekram og champagneskyl.
Sidstnævnte kollektiv fandt tilbage til fordums storhed til en koncert, der virkede som noget, kunstnerne havde drømt om under hele karantænen. Og måske længere endnu.
Så vidt den på overfladen største kontrast. Men hvis man i stedet for at dvæle ved koncertforløbet prøver at zoome ind på de to kollektivers setlister, var der faktisk også en anden væsentlig diskrepans at spore.
Nyt vs. gammelt
B.O.C fokuserede nemlig i høj grad på nyt materiale og spillede mange sange fra et under to måneder gammelt album, mens Cheff-rappernes fokus primært var på hits, der til dels lå omkring ti år tilbage.
Jep, den er god nok: Det er allerede et helt årti siden, Kidd og co. slog igennem. Tiden flyver og alt det der.
Gilli, Kesi og Benny Jamz så derimod helt bort fra at dyppe tæerne i gamle klassikere som ’Fissehul’, Kesis ’Søvnløs’ eller Gillis ’Orale’. Faktisk var ni ud af de tolv første sange, der blev spilet, udgivet i 2021.
Koncerten gik måske ikke som trioen havde håbet. Men tracklisten vidnede om et ønske om at lægge fokus på nutiden. Hvilket var ret kompromisløst i forhold til, hvor mange klassikere og storhits der så måtte blive forbigået.
Cheff Records valgte den modsatte vej.
De lagde i stedet ud med en stensikker fanfavorit, som Kidd efterhånden har spillet i ti år: ’Kysset med Jamel’.
Derefter fulgte Klumben-klassikeren ’Kriminel’ fra 2010 og TopGunns ’21’ fra 2013. Faktisk spillede Cheff Records kun to nye fællessange under hele showet i form af de nyligt udgivne ’Sender mig til månen’ og ’Senere’.
Den tilgang var et kæmpe hit hos publikum. Og det var også fascinerende at se Kidd, Klumben, TopGunn og Eloq genoplive den gode gamle, gale Cheff-stemning.
Men hvorfor gik de to hold egentlig så forskellige veje med deres setlister?
To crews fra samme tid
De to grupper startede jo cirka samtidig, nemlig under dansk hiphops store revolution i 2010-11. De har begge haft succes i årevis.
Alligevel insisterede det ene kollektiv på nyt materiale, mens det andet næsten var lidt af et nostalginavn – selv om nyere sange som Kidds ‘Buongiorno’ og TopGunns ‘Nik & Jay’ gjorde sit til festen.
Det kan der være mange grunde til. For eksempel at Cheff Records endnu ikke har udgivet deres kommende fællesalbum og dermed ikke har så mange udgivne sange at komme med, mens B.O.C som nævnt netop har smidt en ny plade på gaden.
En anden årsag kunne være, at Kidd og co. i højere grad er gået hver sin vej rent musikalsk i forhold til Gilli, Kesi og Jamz.
TopGunn er for tiden den mest rendyrkede rapartist, Klumben har bevæget sig over i dansktop, Eloq dyrker elektronisk musik, og Kidd har senest lavet saxofonpop på sommersmaskeren ’Buongiorno’.
Set i den kontekst giver det måske mening, at de holdt sig til solomateriale og delte koncerten mere op i solosegmenter, hvor de enkelte artister så kunne spille deres største hits.
Kesi, Gilli og Benny Jamz er derimod stadig tæt forbundne rent musikalsk.
De opererer fortsat inden for en kontekst af melodisk gaderap. Og så har de udgivet massevis af musik sammen, både i år under B.O.C-navnet, men også løbende gennem det seneste årti.
Cheff var en reunion; B.O.C har egentlig altid holdt sammen.
Men måske er der også en mere generel årsag til, at B.O.C fokuserede på nutiden, mens Cheff Records vendte blikket bagud.
Nemlig at den mest succesfulde danske hiphop lige nu lyder virkelig meget som Gilli, Kesi og Benny Jamz. Mens Cheff Records mere er en særegen størrelse på musikscenen.
Hver sit ståsted på musikscenen
På en måde er Cheff Records som gruppekonstellation et levn fra dansk hiphops guldalder i starten af 2010’erne, hvor rappere lavede alt fra grime til dancehall til trap til alt mulig andet.
Men som kollektiv i 2021 er deres forhold til musikscenen endnu udefineret – de har udgivet to singler i fællesskab, ja, men der er stadig så mange ubekendte i forhold til deres kommende kollektivalbum, at det er umuligt at spå om en fælles stil, retning eller rød tråd. Og om der overhovedet kommer sådan én, eller om albummet (og fremtidens Cheff-musik) bliver sådan lidt over det hele kaotisk. Det ville jo heller ikke overraske synderligt.
Og én ting er, at vi som publikum ikke har nogen klar definition af Cheff anno 2021. Noget andet er, om Cheff’erne selv har det på nuværende tidspunkt?
Derfor føltes de på ØreSound altså stadig mest som et navn med rødder i 2010’erne. Derfor gav det måske mening at se tilbage med setlisten.
Hvor Cheff altså er gået egne, mystiske veje siden gennembruddet, og først lige skal finde ud af, hvem de er som kollektiv i 2021, er Kesi, Gilli og Benny Jamz de helt store, stilskabende skikkelser inden for den moderne, populære rap.
B.O.C har fødderne solidt plantet i tidsånden, og måske var det derfor, de valgte at lægge deres fokus på nyt materiale. De er jo stadig i højeste grad centrale i samtidens strømninger.
Når de spillede nye sange, var det måske også for at markere, at de stadig er lyden af lige nu.
Man kunne måske sige, at B.O.C er dem, der dikterer reglerne for moderne, populær dansk hiphop – mens Cheff er dem, der slet ikke spiller efter noget regelsæt.
De to hold startede måske (nogenlunde) samme sted. Men de er i dén grad gået hver sin vej – hvilket blev eksemplificeret på ØreSound.
B.O.C ville markere, at de er de største lige nu. Cheff ville give deres gamle hits en nostalgisk tur i manegen, mens de lige finder ud af, hvad de skal finde på som deres næste trick.