Jpegmafia annoncerer nyt album – og giver dansk koncert

Jpegmafia annoncerer nyt album – og giver dansk koncert
Jpegmafia på Loppen i 2018. (Foto: Sebastian Apel/Soundvenue)

Jpegmafia er garant for vilde koncerter. »Jeg har aldrig set nogen skabe så meget kaos, som Jpegmafia gjorde på Loppen«, lød det således fra Kristian Karl, da den uregerlige rapper besøgte spillestedet på Christiania i 2018.

Egentlig skulle Jpegmafia have givet endnu en kaotisk oplevelse på samme spillested sidste år, men grundet du-ved-hvad blev koncerten aflyst. Til foråret 2022 vender rapperen imidlertid tilbage til København. Brooklyn-rapperen har netop annonceret en verdensturné, der lægger vejen forbi Amager Bio til marts.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Turnéen sker i anledning af et kommende fjerde album, som ikke har fået en titel endnu. Til gengæld har Jpegmafia delt en forsmag i form af den nye single ‘Trust!’.

Billetsalget til næste års koncert starter 3. september kl. 10.00 hos Billetlugen.

Jpegmafia (US)
13. marts 2022
Amager Bio
Billetpris: Ukendt

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af