1. The War on Drugs ‘I Don’t Live Here Anymore’
Adam Granduciel og co. er tilbage med deres femte album, og mere end nogensinde før sigter deres voluminøse heartland-rock efter de store stadionøjeblikke.
Hør albummet via Spotify HER.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
2. Rebecca Lou ‘Heavy Metal Feelings’
Rebecca Lou er ikke gået pop, det er ikke for det. Men danskeren har alligevel haft som mission af dyrke de gode melodier, dem som hænger ved, så de bliver et vedholdende element i den røvsparkende rockmusik. ‘Doom pop’ kalder hun det selv, og den ekstatiske single ‘Lovesick’ er det nok bedste eksempel.
Hør albummet via Spotify HER.
3. Bremer/McCoy ‘Natten’
Den danske jazzduos meditative lydunivers er nok fast inventar i mange hjem søndag formiddag, og nu er de tilbage med deres femte album, der er »inspireret af den tid på døgnet, hvor der er mest ro og tid til refleksion«, som det lyder i en pressemeddelelse.
Hør albummet via Spotify HER.
4. Mick Jenkins ‘Elephant in the Room’
Mick Jenkins brød igennem med mixtapet ‘The Waters’ tilbage i 2014, hvor han fabulerede over de mange betydninger ved vand. Siden har han solidt udforsket både politiske og jazzede sider af hiphoppen, og nu er han altså tilbage med sit tredje officielle studiealbum.
Hør albummet via Spotify HER.
Tjek også disse udgivelser, hvis du vil være helt opdateret:
Gro ‘Columna’
Marissa Nadler ‘The Path of the Clouds’
Ed Sheeran ‘=’