Okay, det her EDM-rave med et mash-up af ‘Squid Game’-sangen ser … for vildt ud

Okay, det her EDM-rave med et mash-up af ‘Squid Game’-sangen ser … for vildt ud
Zedd på Coachella i 2019. (Foto: Kevin Mazur/Getty Images)

‘Squid Game’ er på rekordtid blevet et popkulturelt fænomen, der vil gå over i historien.

Den vanvittigt populære serie er den mest sete på Netflix nogensinde, hvilket selvfølgelig har spredt den til alt fra TikTok til ‘Saturday Night Live’.

Nu er EDM-verdenen også hoppet på, og som Complex har opsnappet, har stjerne-dj’en Zedd taget ‘Squid Game’-sangen til sig. Altså det det særlige stykke musik, der hedder ‘Pink Soldiers’ på det officielle soundtrack.

Zedd spillede for nylig til den store elektroniske musikfestival EDC i Las Vegas, og her koblede han ‘Pink Soldiers’ sammen med Acrazes househit fra i år, ‘Do It To It’.

Og ja, resultatet taler næsten for sig selv.

Om man er til den slags EDM-extravaganza eller ej, så ser det mildest talt vildt ud.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Zedd har selv postet ovenstående video af øjeblikket, og efterfølgende har han endda udgivet mashuppet som et officielt edit.

Så har du soundtracket klar, næste gang du holder ‘Squid Game’-temafest derhjemme.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af