Cardi B trækker sig fra sin første filmhovedrolle – en uge inden optagelserne skulle starte

Cardi B trækker sig fra sin første filmhovedrolle – en uge inden optagelserne skulle starte
Cardi B. (Foto: Flo Ngala)

Om en uge var det meningen, at produktionen af komedien ‘Assisted Living’ skulle gå i gang. Manuskriptet handler om en småkriminel kvinde, spillet af Cardi B, der bliver nødt til at gemme sig på et plejehjem.

Filmen har et budget på 200 millioner kroner, og alt var sådan set klar til start, men nu er den foreløbigt lagt ned. Det skyldes, at hovedrolleindehaveren Cardi B, der før har medvirket i ‘Hustlers’ og ‘F9’, har trukket sig fra ‘Assisted Living’ med kort varsel.

Årsagen er, at hun er overbebyrdet. Det rapporterer Deadline, der også fortæller, at den her type sene afbud ofte kan føre til sagsanlæg. Der er dog en mulighed for, at filmen kan genoplives senere i år.

Hvilket vi i den grad håber, at den bliver. For hvem vil ikke gerne se en ‘Mrs. Doubtfire’-agtig komedie, hvor Cardi B bliver nødsaget til at gå under jorden på et plejehjem og iføre sig en avanceret udklædning for at ligne en gammel dame? Jep, det er rent faktisk handlingen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af