Ny festival i København annoncerer otte nye navne – blandt andet amerikansk hiphouse-stjerne

Ny festival i København annoncerer otte nye navne – blandt andet amerikansk hiphouse-stjerne
Channel Tres. (Foto: PR)

I slutningen af november 2021 kunne vi fortælle, at København får en ny festival i år, der kort og godt kommer til at hedde ‘O’. Den er startet af bryggeriet Åben med musikalsk assistance fra Live Nation.

Festivalen blev annonceret med internationale navne som Caribou og Romy, og nu er festivalen O så klar med otte nye tilføjelser til plakaten.

De nye annonceringer inkluderer internationale navne som den amerikanske hiphouse-stjerne Channel Tres, italienske Gioli & Assia og den britiske DJ Tsha, men også danske artister som Chinah og Kenton Slash Demon.

De nye kunstnere spejler festivalens første musikpakke, hvor der udover internationale navne også blev annonceret danske artister som AV AV AV, Courtesy, When Saints Go Machine og Jeuru. Altså et klart fokus på elektronisk musik i et hav af afskygninger.

Festivalen O finder sted 11.-13. august på Refshaleøen og vil være en såkaldt ‘dagsfest’. På programmet er også landbordsmiddage, silent disco og andre events.

Dagens nye tilføjelser til musikprogrammet:
Channel Tres
Chinah
Gioli & Assia
Jyoty
TSHA
Kenton Slash Demon (dj-set)
Namasenda
Sofia Kourtesis

O Festival
11.-13. august
Refshaleøen
Billetpris: 1.000 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af