Sivas og Hans Philip er genforenet på ny single – hør ‘Deloreans’

Sivas og Hans Philip er genforenet på ny single – hør ‘Deloreans’
Hans Philip og Sivas. (Foto: Samy Khabthani/Red Bull Content Pool)

Sivas og Hans Philip har, kan man vist roligt sige, altid haft god kemi. De to rappere har samarbejdet ofte i årenes løb og blandt andet skabt sange som ‘Stein Bagger’, ‘Lige nu’ og ‘Toende ruder’ sammen.

Den seneste tid har der dog været lidt længere mellem de fælles sange, hvilket nok også skyldes, at Hans Philip mestendels er gået væk fra rap til fordel for afdæmpet soveværelsespop. Nu er de to kunstnere dog alligevel genforenet på singlen ‘Deloreans’.

Dermed ikke sagt, at Hans Philip er tilbage i rapper-uniformen. Det er han ikke. I stedet indtager den tidligere Ukendt Kunstner-frontmand lidt samme rolle som på Kesi-hittet ‘Blå himmel’: Han er en melodisk, melankolsk modvægt til Sivas’ rap i versene.

‘Deloreans’ er den seneste single fra Sivas’ kommende album ‘Forza’, som rapperen på Instagram har annonceret udkommer 10. marts.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af