Hvis en dansk musiker får bare skyggen af international succes, får det opmærksomhed herhjemme. Som når Soleima delte rampelyset med hypede amerikanske Rico Nasty på Chillpills seneste single, eller nu hvor en lang række unge danske producere leverer beats til internationale hiphopstjerner.
Men det mest saftige er naturligvis dem, der for alvor bryder igennem – hvad end de bliver internationale trendsettere inden for deres specifikke genre (Iceage, Mercyful Fate), kan spille stadionkoncerter i mange lande (Volbeat) eller sågar rammer den sagnomspundne Billboard-top-10 (Aqua, Lukas Graham, Mø – sidstnævnte dog med lidt hjælp fra Major Lazer).
Listen over danske kunstnere, der er blevet spået et internationalt gennembrud, er dog markant længere end listen over dem, der rent faktisk har opnået det.
En del af årsagen til dette er, at det handler så utrolig meget om tilfældigheder. Man skal blive set af de helt rigtige på det helt rette tidspunkt. Og uanset anstrengelserne er det ikke alle, som får de muligheder, der ellers kunne have givet dem udenlandsk opmærksomhed. Der er altså kun så og så mange navne, der kan få global succes – selv hvis man kun sigter efter et nichemarked.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at snak om »internationalt potentiale« er det rene vås. Nogle musikere leverer simpelthen musik, der har lettere ved at krydse landegrænser. Eksempelvis har Erika de Casier for nylig skrevet international kontrakt, og det er absolut også delvist et udtryk for, at hun laver noget af det mest fremadsynede r’n’b derude lige nu – også på et globalt plan.
Når samtalen om internationalt potentiale går i gang, er der typisk en usagt regel, der afgør, hvem der i det hele taget er værd at tale om: Sprogbarrieren.
For man kan da ikke trænge igennem til et internationalt publikum, hvis man synger på dansk?
Den antagelse gik jeg lidt med, indtil jeg så Hans Philip optræde med sin nye sang ‘Somendrøm’ på den anerkendte Youtube-kanal Colors.
Den globale musiklytter
Colors er en kanal, jeg selv har fulgt regelmæssigt i nogle år. De giver platform til nogle fremragende optrædener, hvor musikerne oser af nærvær, navnligt i vokalen. Ja, oftest er en Colors-optræden faktisk blot én enlig vokalist, der dermed kan skabe et unikt, intimt bånd mellem sin stemme og seeren. Derfor er det heller ikke et under, at særligt r’n’b fungerer glimrende i formatet.
Store navne som Billie Eilish, Jorja Smith, Skepta, Doja Cat og Gunna har gæstet kanalen gennem tiden – mange af disse dog før deres helt store gennembrud. Men personligt ser jeg især Colors for at opdage nye kunstnere, og især i forhold til r’n’b rammer de altså plet virkelig ofte. Og endnu vigtigere: De rammer rigtig ofte plet med kunstnere, der ikke synger på engelsk.
Var det ikke for denne specifikke kontekst, ville jeg nok ikke have de store tanker om ‘Somendrøm’. Jovist, det er en rigtig velskrevet, velleveret sang, men det er langt fra det mest ambitiøse, Hans Philip har leveret. Sangen er påfaldende underspillet – men det fungerer netop godt i Colors’ format, hvor intimitet og nærvær brillerer.
At dømme efter YouTube- og Instagram-kommentarerne på Hans Philips optræden, er der en del fra det store udland, der ligesom jeg bruger kanalen til at opdage ny musik. Brugere, der efter eget udsagn ikke forstår et ord dansk, falder pladask for Hans Philip. Folk efterspurgte en oversættelse af teksten, og vupti, så sørgede danske fans for at levere den.
Dette betyder selvfølgelig ikke, at Hans Philip nødvendigvis er den næste Lukas Graham eller Mø. Ikke blot fordi hans underspillede, indadvendte r’n’b ikke just er hitlistemateriale, men også fordi der som sagt skal virkelig meget til (både hvad gælder tilfældigheder og snilde) for at give ham et nævneværdigt niveau af opmærksomhed.
En optræden på Colors er på ingen måde en envejsbillet til stjernestatus. Men det er et udtryk for, at globale musiklyttere er mere modtagelige over for dansksproget musik, end mange af os nok forventede. Og det giver jo mening. Popmusik på koreansk og spansk fylder mere og mere på verdensplan, så hvorfor ikke også alle mulige andre sprog – som eksempelvis dansk?
Forelsket i Hans Philips lyd
Nogle dage inden udgivelsen af ‘Somendrøm’ browsede jeg musikdatabasen RateYourMusic. En stund inden Hans Philips Colors-optræden var jeg helt specifikt inde på deres oversigt over bedst brugerbedømte album inden for alternativ r’n’b.
Man skal blot ned til nr. 34 på listen, før man finder Hans Philips ‘Forevigt’ – højere end populære album fra kunstnere som Solange, Kaytranada, Blood Orange, Miguel og The Internet. Blot halvdelen af ‘Forevigt’-bedømmelserne kommer fra danske brugere, hvormed det altså kan konkluderes, at der allerede er en del i udlandet, der har forelsket sig i hans lyd.
Og jeg har da også selv aktivt skubbet dansk musik til mine udenlandske venner, ligesom de har skubbet musik fra deres hjemland til mig.
Blandt andet har jeg spillet Music League med folk fra udlandet. Det går ud på, at alle deltagere hver uge indsender en sang, og så dannes en playlist ud fra bidragene, hvorfra hver deltager så giver point til sine favoritter. Der har jeg haft stor succes med Hans Philip. Og for den sags skyld også Peter Sommer, Kh Marie, Ganger, Emil Kruse og C.V. Jørgensen.
Det vidner om, at folk er mere åbne for musik, hvor de ikke forstår sproget, end man lige skulle tro. Og med succeshistorier som reggaeton og K-pop, bliver lyttere nok fortsat blot mere nysgerrige. En lille sidegevinst af dette er, at danske musikere muligvis får lettere ved at slå igennem internationalt – men den primære gevinst er, at vi alle lader os berige med musik, der næppe ville have krydset landegrænser for ti år siden.