1. Andreas Odbjerg ‘Hjem fra fabrikken’
End-e-lig! Andet kan der vel næppe siges om 34-årige Andreas Odbjergs debutalbum. Han har rumsteret i snart et årti, men i 2021 brød han for alvor igennem til den brede offentlighed – både som solokunstner og som sangskriver med en finger i flere store hits.
Nu er tiden så kommet til debutalbummet, hvor Odbjergs metier som sangskriver virkelig skinner igennem.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Hør albummet via Spotify HER.
2. The Weather Station ‘How Is It That I Should Look at the Stars’
Soundvenue kårede The Weather Stations seksstjernede ‘Ignorance’ til det bedste album i 2021. Intet mindre. Så ja, selvfølgelig glæder vi os til denne udgivelse, der er en slags ledsager til sidste års album med sange skrevet samtidig med dem fra ‘Ignorance’.
Hør albummet via Spotify HER.
3. Stromae ‘Multitude’
Du kender nok gennembruddet ‘Alors on Danse’ og det senere hit ‘Formidable’, men belgiske Stromae har faktisk ikke udgivet et album siden 2013’s ‘Racine Carrée’ – blandt andet har han en årrække holdt sig ude af offentlighedens søgelys grundet angst.
Nu er han tilbage med et helt album, der blandt andet indeholder den sårbare single ‘L’enfer’, hvor Stromae synger om selvmordstanker.
Hør albummet via Spotify HER.
4. Nilüfer Yanya ‘Painless’
I 2019 debuterede den britiske rockkunstner med et ambitiøst konceptalbum om angst, og de gode takter fortsatte på ep’en ‘Inside Out’ fra sidste år. Nu er det så blevet tid til album nummer to.
Hør albummet via Spotify HER.
5. Diplo ‘Diplo’
Diplo har arbejdet sammen med gud og hvermand i musikbranchen, så selvfølgelig er hans nye album også spækket med gæster – fra Miguel og Lil Yachty til Leon Bridges, Busta Rhymes og danske WhoMadeWho.
Hør albummet via Spotify HER.