»It’s a good time for me, I’m ready to settle down, I’m in love«, siger Drake i starten af musikvideoen til ‘Falling Back’ fra det nye surprise-album ‘Honestly, Nevermind’.
Hvorefter han gifter sig med 23 (!) forskellige kvinder i en storstilet bryllupsceremoni, der blandt andet inkluderer specielle handtryk med hver enkelt af rapperens udkårne.
Den næsten ti minutter lange musikvideo indeholder også en bryllupssanger, som kaster sig ud i en noget alternativ udgave af Drakes gamle hit ‘Best I Ever Had’.
Bryllupssangeren minder desuden utroligt meget om ham, der er med i slutningen af den første ‘The Hangover’-film – er det måske ligefrem ham? Det prøver vi lige at finde ud af.
Drakes nye album ‘Honestly, Nevermind’ blev varslet i går torsdag og er udkommet i dag.