Harry Styles er i fuld gang med sin arenaturné i anledning af sit nye album ‘Harry’s House‘.
Over weekenden spillede han to shows i Wembley-stadion i London, hvor et helt særligt øjeblik blandt andet blev foreviget. Under søndagens koncert opdagede han en italiensk fan med et skilt, hvor der stod: »Fra Ono til Wembley – hjælp mig med at springe ud«.
Sådan en forespørgsel ville Styles selvfølgelig ikke afvise, så han hev straks et regnbueflag frem: »Når dette flag ryger over mit hoved, er du officielt sprunget ud. Jeg tror, det er sådan, det fungerer: Når dette flag ryger over hovedet, er du officielt homoseksuel, min dreng«.
Styles løb derefter henover scenen med flaget, mens bandet byggede en trommehvirvel op. Til sidst løftede han flaget til stor jubel fra publikum: »Tillykke! Du er nu en fri mand«.
At dømme fra nedenstående video, kan vi se frem til god stemning, når Harry Styles spiller en udsolgt koncert i Royal Arena den 3. juli.