‘Ugly Season’: Perfume Genius’ mesterlige album er et postkort fra verdens mest omsorgsfulde revolution
Perfume Genius’ nye album kunne være gået galt på mange måder. Først og fremmest er musikken oprindeligt skrevet til en danseforestilling, ‘The Sun Still Burns Here’, som blev opført for tre år siden. Det er meget sjældent, man uden videre kan flytte noget så visuelt og kropsligt over på et album, uden noget føles forladt.
I det hele taget kunne man godt frygte, at et projekt af den karakter ikke ville prioritere musikken nok til, at den tålte at stå på egne ben. Men efter få sekunders lytning til ’Ugly Season’ er bekymringerne manet i jorden.
Billederne kommer helt af sig selv. Åbningen er cinematisk, vi bliver mødt af en tektonisk blæsebælg, der får jorden til at ryste under os. Dybden i den mørke klang er fantastisk, og kontrasten til sart klokkespil og kvalt nynnen viser spændvidden i Mike Hadreas’ lydfantasi.
Der går ti minutter, før en egentlig puls melder sin ankomst. Men en blid sensualitet er til stede allerede før da. Nervøse fløjter, instrumentale suk og Hadreas’ hvislende vokal destabiliserer nænsomt tonaliteten. Pludselig lander vi på et subsonisk dansegulv mod slutningen af ’Herem’ med vuggende bas og delikate strejf af slagtøj.
Det føles som at ankomme til et fristed. Som om musikken finder sin krop, helt uden behov for en scene med dansere.
Lydbilledet er luksuriøst organisk. Små, minimalistiske mønstre og økologiske rytmer tegner oaser af lyd op, fulde af menneskelig ustabilitet. Hele tiden har man fornemmelsen af, at noget ligger på lur. Og det gør det også. En overblæst saxofon, en overraskende synth, en voldsomt forvrænget solo.
’Ugly Season’ veksler elegant mellem stemningsfuld antydning og rytmisk drift. Det er en stor tillidserklæring til lytteren, men der er også masser af krospligt payoff undervejs på numre som ’Pop Song’ og ’Hellbent’. Sidstnævnte lyder med sine rotorlyde og intense vokal som et stroboskoplys af indespærret energi, der finder sit output.
Andre steder hører man ekkoer af reggae eller bossanova, og til tider overgiver Hadreas sig til den rene trancetilstand eller et skælmsk limbo. At det lykkes at flette al den variation sammen er ret utroligt. Selv uden den musikfilm, der er annonceret som led i projektet, vælter det ind med visuelle udtryk i musikken alene.
Man ender med at investere meget af sig selv i lytningen. Det er måske albummets største triumf, for på den måde forplanter den dionysiske energi sig i en selv. Man indoptager den der oprørske impuls, der ligger og lurer overalt i musikken.
’Ugly Season’ er et ambitiøst, men gavmildt postkort fra verdens mest omsorgsfulde revolution. Sensuelt, intimt, nysgerrigt og meget vanskeligt at fjerne blikket fra.
Kort sagt:
Mike Hadreas er kongen af sensuel drift og økologisk lyd. ’Ugly Season’ er Perfume Genius’ mest ambitiøse album til dato og et af årets mest elegante oprør.