Der findes ingen større lykke end at løbe topløs gennem en blomstermark. Det fastslår Doja Cat og Post Malone i den nye musikvideo til singlen ‘I Like You’.
Musikvideoen kommer en måneds tid efter, at singlen fik sin debut og gjorde sit indtog i top 10 på den amerikanske hitliste.
Og den ekspressive video er fuld af farver og sommerstemning, når Post Malone proklamerer sin kærlighed, der i videoen falder på hans croquis model, Doja Cat, som i en scene løber topløs gennem blomstermarken i ren eufori.
Sangen var at finde på Post Malones fjerde studiealbum ‘Twelve Carat Toothace’, der blev udgivet tidligere på sommeren og ramte én med en flodbølge af melankoli som ‘I Like You’ bestemt må siges at være et modstykke til.
Siden albumudgivelsen har Post Malone været på turné, hvor han blandt andet imponerede på Roskilde Festival og spillede beerpong med Dua Lipa backstage.