Doja Cat går hårdt efter at score en af ‘Stranger Things’-stjernerne

Doja Cat går hårdt efter at score en af ‘Stranger Things’-stjernerne
Doja Cat, når hun ser Joseph Quinn. (Foto: Joe Scarnici/Getty Images)

Doja Cat har, ligesom resten af jordens befolkning, brugt den seneste tid på at se den nye sæson af ‘Stranger Things’. Og hun er, igen ligesom resten af verden, nået frem til, at Joseph Quinn, der spiller nørdernes konge Eddie Munson, er ret fantastisk.

Faktisk er Doja Cat blevet så vild med den guitarspillende Dungeon Master, at hun for tiden crusher på ham hårdt – og offentligt.

Det startede allerede sidste måned, hvor popstjernen tweetede »Joseph Quinn er fine as shit«.

Men Doja Cat stoppede altså ikke der.

Nu har ‘Stranger Things’-stjernen Noah Schnapp aka Will Byers delt en korrespondance, han har haft med Doja Cat, hvor popstjernen går benhårdt efter Joseph Quinn.

»Noah, kan du sige til Joseph, han skal skrive til mig«, lyder det blandt andet i samtalen, hvor Doja Cat også spørger, om Quinn mon har en kæreste.

Det hele ender med, at Noah Schnapp sender Doja Cat et link til Joseph Quinns Instagram, hvor hun kan skrive til ham. Derefter ved vi dog ikke, hvad der er sket.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
@noahschnapp #stitch with @taradanto ♬ original sound – Noah Schnapp

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af