Doja Cat har sluttet fred med ‘Stranger Things’-skuespilleren, der delte hendes private beskeder

Doja Cat har sluttet fred med ‘Stranger Things’-skuespilleren, der delte hendes private beskeder
Doja Cat. (Foto: David Wolff - Patrick/Redferns)

Årets nok mest mærkværdige konflikt er slut.

Det hele startede i sidste uge, hvor det kom frem, at Doja Cat havde et godt øje til Joseph Quinn, der spiller alles yndlings Dungeon Master, Eddie Munson, i fjerde sæson af ‘Stranger Things’.

Den viden nåede blandt andet ud til offentligheden fordi Noah Schnapp, aka Will Byers i serien, delte en privat korrespondance med Doja Cat, hvor popstjernen blandt andet skrev: »Noah, kan du sige til Joseph, han skal skrive til mig«.

Det lignede umiddelbart en ret uskyldig historie om et kendis-crush, men Doja Cat viste siden sin utilfredshed over det faktum, at Noah Schnapp havde leaket deres private samtale uden hendes samtykke.

»Det grænser til snake shit. Det er weasel shit«, lød det fra sangeren via Instagram Live, hvor hun dog også påpegede, at 17-årige Noah Schnapp altså er meget ung, og derfor måske ikke bør dømmes alt for hårdt.

Nu er konflikten så efter alt at dømme lagt i graven.

‘Stranger Things’-skuespilleren har netop lagt en video på TikTok, hvor han lytter til ‘Kiss Me More’ af Doja Cat, og deler følgende besked: »Guys, alt er godt, jeg sagde undskyld, og jeg følger hende stadig, og elsker hendes musik, så no hard feelings«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af