Pusha T har beef med McDonald’s – slagter specifik sandwich i nyt diss-track

Pusha T har beef med McDonald’s – slagter specifik sandwich i nyt diss-track
Pusha T. (Foto: Mike Lawrie/Getty Images)

Pusha T har prøvet lidt af hvert. Han har lavet sange om crack, kokain og gadelivet i over 20 år. Han har haft tætte samarbejder med både Pharrell og Kanye. Og han har vundet en meget omtalt beef med Drake.

Men senest har rapperen udfordret en fjende i en helt anden liga. Nemlig et af verdens største selskaber: McDonald’s.

Tidligere i år dissede Pusha burgerkædens Filet-O-Fish, og nu er turen så kommet til McRib, der bliver slagtet på ‘Rib Roast’.

»They call me when it’s time to do damage / when the quality ain’t up to my standards / that McRib falls below average«, rapper Pusha T blandt andet om McRib’en, der jo faktisk er en sandwich og ikke en burger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

De to diss-sange er en del af en reklamekampagne for McDonald’s-konkurrenten Arby’s, men rapperen har faktisk også en personlig beef (get it?) med McDonald’s.

Pusha T har tidligere hævdet, at det var ham, der skrev den berømte ‘I’m Loving It’-jingle, hvilket han efter eget udsagn ikke blev særlig godt betalt for.

»Jeg er ene og alene ansvarlig for ‘I’m Loving It’«, har han fortalt Rolling Stone. »Jeg er årsagen til det hele. Nu er jeg nødt til at knuse dem«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af